Fodbold-webinarer i DGI
Se eller gense en lang række webinarer fra DGI Fodbold.
Se eller gense en lang række webinarer fra DGI Fodbold.
På dette webinar sætter vi fokus på, hvordan I med få virkemidler sørger for at skabe en god velkomst for jeres nuværende og nye spillere både før, under og efter træningen.
Dermed skaber I rammerne for et stærkt fællesskab og fastholdelse i klubben og på holdet.
Webinaret er fyldt med gode fifs, som I efterfølgende kan gå hjem og sætte i gang i med det samme.
Hvad gør en årgang til en succes? Og hvordan kan du som cheftræner, afdelingstræner, assistent eller koordinator være med til at skabe rutiner og aktiviteter der fremmer fastholdelsen af spillerne? Det har Niels Nygaard Rossing gode erfaringer med og forskningsbaseret viden omkring.
Et godt fodboldmiljø kræver mere end blot at spillerne øver sig i de øvelser trænere finder spændende. Få et bud på hvordan trænere kan agere som managere for en årgangs succes.
Dette webinar handler om, hvordan vi får skabt den optimale træning, og får bragt kvalitet ind i træningen som et afgørende punkt. Vi dykker ned i konkrete eksempler, der giver dig som træner indblik og redskaber til at effektuere dette i din egen træning.
Her tager vi udgangspunkt i udvalgte øvelser fra en træning, og analyserer forholdene omkring træningen - før-under-efter.
På webinaret "Med kroppen til fodbold" lå vores opmærksomhed på, vilke egenskaber vi skal fremelske hos unge spillere, både med fokus på præpuberteten og under puberteten.
Du får som træner indblik i, hvordan vi alderssvarende rammer de vigtigste elementer i den fysiske del, men også forståelsen for vigtigheden af at kombinere træningsområderne for at honorere kravene, spillet stiller til spillerne.
Fodbolden ruller igen. Mange børn glæder sig til at komme i gang igen, men for nogle kan deres lyst og motivation for idræt have ændret sig efter nedlukningen, og det skal vi trænere have øje for.
På dette webinar får du viden om børns motivation samt gode råd og konkrete øvelser til din fodboldtræning, som giver smil på læben og samler de stærke fællesskaber.
På dette webinar ssatte vi fokus på at skabe opmærksomhed omkring den gode opvarmning. Vi kom omkring de områder, der bør være med i en periodisering, når det drejer sig om opvarmning.
Vi så på, hvordan opvarmning kan integreres ind i resten af træningen. Vi tog udgangspunkt i emnet Multi Skills, og kiggede på, hvad denne træning af forskellige færdigheder kræver af trænere og spillere.
Mandag den 1. marts 2021 trådte de nye regler om udendørs idræt i forhold til corona-restriktionerne i kraft. Vi holdt samme dag et webinar, hvor vi gennemgik regler og svarede på spørgsmål.
Du kan se eller gense seancen her i videoen - eller downloade vores slides her.
På dette webinar bevæger vi os ind på, hvordan vi kan tænke helhedsplaner ind i træningen. Hvordan vi ud fra store og mellemstore opsætninger kan få periodeplaner til at matche den alderssvarende træning, spillerne bør få. Vi kommer ind på alderssvarende planer for periodiseringen.
Vi kommer omkring træningsdosering ikke mindst i forhold til faktiske situationer - formå at implementere teknisk, taktisk, fysisk og mentalt når man træner 2-3 gange ugentligt.