Det rette hold er vigtigere end alderen på spilleren
Et tæt samarbejde med kommunen, en fast velkomstprocedure og et fokus på nye spilleres tryghed og trivsel har givet medlemstallet vokseværk i midtjysk fodboldklub.
Normalt er det dåbsattesten på et medlem, der dikterer, hvilket hold han eller hun skal deltage i eller spille på. Men er man ny i en forening, og alle ens kammerater spiller på et andet hold, så kan det være en bedre løsning at lade spilleren træde en årgang op eller ned for at lande på det rette hold i foreningen.
Det er tankegangen hos Herning KFUM Fodbold, der de seneste par år har skelet mere til nye spilleres trivsel og tryghed end alder som led i at sikre den bedst mulige velkomst for nye medlemmer i foreningen.
"For os er det vigtigere, at børn og unge spiller sammen med nogen, de kender og er trygge ved, end om de lige spiller med i den rigtige aldersgruppe. Det gør sig særligt gældende, hvis man ikke taler sproget så godt. Så er det rart, at der måske er andre på holdet, der kan tale dit modersmål, og på den måde kan hjælpe dig til rette," siger Jesper Gadegaard, der er formand for ungdomsudvalget i klubben og træner for et hold U13-drenge.
Kursus i god velkomst
For Jesper Gadegaard og resten af bestyrelsen blev betydningen af en god velkomst en øjenåbner efter et kursus hos DGI Midtjylland i 2022.
"Det var jo ikke, fordi vi ikke forsøgte at tage godt imod nye medlemmer inden da, men med kurset fik vi sat nogle ord på, hvad det vil sige at blive taget godt imod. Vi blev mere bevidste om, hvordan vi som bestyrelse og trænere kunne bidrage til at hjælpe nye medlemmer ind i klubben," siger han.
Særligt når man ikke behersker sproget så godt, er det vigtigt at være på hold med sine kammerater, også selvom de ikke er jævnaldrende. Derfor søger klubben nogle gange dispensation, så ældre spillere kan spille på hold under deres årgang, forklarer Jesper Gadegaard. Foto: Lars Holm.
Og erkendelsen i bestyrelsen var klar; tryghed og trivsel vejere tungere end alder og niveau.
"For langt de fleste børn og unge er det at gå til fodbold – eller hvilken som helst anden foreningsidræt for den sags skyld – mere et spørgsmål om at have det sjovt sammen med sine venner, end at du nødvendigvis spiller i den rigtige årgang og spiller alle kampene for A-holdet. Det er derfor, vi er en breddeklub, ikke eliteklub," siger han.
Kendte ansigter tager imod
Efterfølgende lavede bestyrelsen en standardprocedure for, hvordan klubben tager imod nye medlemmer. Derfor skal træneren for et givent hold nu mødes og hilse på den nye spiller og eventuelt dennes forældre fem-ti minutter før træning.
"Så følges de sammen ud på træningsbanen, hvor træneren introducerer spilleren til resten af holdet. Hvis træneren ikke er til stede den pågældende dag, så er det vores børneudviklingstræner Admir (Harbas, red.) eller vores centerleder Randi (Pedersen, red.), der gør det. De er nogle af de ansigter, som børnene alligevel ofte ser her i klubben, for Randi står i cafeteriaet i klubhuset, og Admir er altid på træningsbanerne," forklarer Jesper Gadegaard.
Og noget tyder på, at den nye tilgang og den gode velkomst virker og fastholder medlemmerne. Siden corona-året 2020, hvor medlemstallet dykkede til 394 medlemmer, er pladsen på træningsbanerne i den nordøstlige del af Herning blevet mere trang. I 2023 var medlemstallet vokset til 683.
Den gode velkomst i klubben
I Herning KFUM Fodbold bliver nye medlemmer altid modtaget på samme måde:
- Holdets træner mødes med nyt medlem fem-ti minutter før træning. Er der forældre med, hilser træneren også på dem.
- Træneren følges sammen med medlemmet ud på træningsbanen. I klubber med mange baner kan det være svært at vide, hvor man skal gå hen.
- Inden træningen går i gang, bliver et nyt medlem budt velkommen i en rundkreds, hvor de andre spillere præsenterer sig.
Jesper Gadegaard peger på, at flere ting har hjulpet medlemstallet den rette vej. Han fremhæver også et tæt samarbejde med Herning Kommune og Dansk Flygtningehjælp, som en del af forklaringen på de mange nye medlemmer.
"Vi vil meget gerne være en klub, hvor der er plads til alle, og det kræver i nogle tilfælde, at vi som trænere og bestyrelse må gå et lille skridt længere for enkelte spillere. Vi ved af erfaring, at når der er behov for hjælp til at søge om fritidspas, så er der som regel også behov for hjælp til andre ting, fordi barnet ikke har den samme støtte hjemmefra som andre børn. Det kan være hjælp til at skaffe udstyr som beskinner og støvler, men det kan også være kørsel i forbindelse med kamp eller andre ting," siger han.
Jesper Gadegaard står for kontakten til kommunen omkring fritidspas, der hjælper med kontingentet for udsatte børn og unge, ligesom Dansk Flygtningehjælp kan stille med en støtteperson for flygtningebørn.
Når trænerne ikke skal bøvle med papir og ansøgninger, så kan de koncentrere sig fuldt ud om at lave en god træning for deres hold og sikre en god velkomst
Jesper Gadegaard
Sproget er første hurdle
Admir Harbas har været børneudviklingstræner i Herning KFUM Fodbold siden efteråret 2023, men har været fodboldtræner i flere klubber gennem 13 år. Han har selv bosnisk baggrund, og kender derfor til udfordringerne ved at være nyankommen i Danmark.
"Mange af vores tosprogede medlemmer kan være udfordret, fordi de mangler støtte hjemmefra. Dem skal vi trænere nogle gange tage ekstra godt hånd om," siger han.
Jesper Gadegaard (t.h.), formand for ungdomsudvalget, i samtale med udviklingstræner Admir Harbas. Foto: Lars Holm.
Særligt sproget kan være en udfordring for nye medlemmer, siger Admir Harbas, og det er én af de ting, klubben skeler til, når nye medlemmer skal placeres på et hold.
"Vi havde eksempelvis en gruppe på fem ukrainske drenge, hvor fire af dem var én årgang, og en anden var så halvandet år ældre. Dem lod vi spille på samme hold, så de ikke skulle skilles ad," forklarer han.
Fællesmøder for trænerne
Admir Harbas er på træningsanlægget alle hverdage mellem 17 og 19. Og ofte længere, som han siger med et smil. Hans rolle er at cirkulere rundt mellem holdene og observere træningen, og så giver han inspiration og ideer til trænerne.
"De fleste trænere i klubben er ’forældretrænere’. De har brug for hjælp til øvelser eller til at tackle bestemte elementer i træningen, så det ikke bliver kaos. Det kan være øvelser, hvor der er flere bolde i spil, så de ikke er 5-6-7 spillere, der bare jagter én bold. Det skulle også gerne gøre træningen sjovere for børnene," siger han.
Hans og klubbens seneste tiltag til at styrke trivslen er fælles trænermøder hvert kvartal. Udfordringen har nemlig været, at mange af trænere ikke kender hinanden, forklarer han.
"Der har manglet et fælles forum, hvor trænerne kan udveksle ideer og tanker. Vi samler dem på tværs af holdene inden for nogle årgange. Mange af dem kender ikke de andre trænere i klubben, selvom de faktisk træner deres hold ved siden ad hinanden. Der vil vi gerne skabe en samhørighed mellem dem. Så hvis man har et barn, der ikke trives så godt på holdet, så kan man gå til en anden træner ’hey, er de to ikke venner, var det en idé, at han eller hun spillede med hos dit hold."
Næste skridt på vejen mod en endnu bedre velkomst i Herning KFUM Fodbold er en engelsk hjemmeside og en folder på flere sprog.