Fællesskab og engagement gør virtuel træning til et hit

I fodboldklubben RB1906 Elite hitter simple yoga-øvelser som virtuel træning. I en lukket Facebook-gruppe viser spillerne trænerne og hinanden, når de har udført træningen, og det motiverer.

Livestreaming, hjemmetræning og ’dagens øvelse’.

Læs også: Slut med målmandsdrop: Yoga gør unge målmænd til helte

Mange klubber og foreninger forsøger sig i øjeblikket med virtuel træning, fordi de ikke kan mødes og træne sammen, som de plejer. Men ikke alle virtuelle træningsprogrammer fungerer lige godt. Det gode virtuelle program er først og fremmest det, som målgruppen rent faktisk udfører.

De unge målmænd fra RB1906 Elite i Roskilde har dyrket yoga sammen én gang om ugen. Og yogaen holder de fast i, selvom de ikke kan mødes i klubben. Hver mandag, hvor de plejer at dyrke yoga sammen, uploader yoga-instruktør Louise Nøhr et program til fodboldmålmændenes lukkede Facebook-gruppe. Og drengene skal mere end blot udføre programmet.

”Det er et krav, at de melder tilbage og tager billeder og videoer af det, de laver. Det får dem til at forpligte sig til en plan og en målsætning. Jeg synes, motivationen, i at de viser hinanden, at de gør det, er super vigtig,” siger Louise Nøhr.

Når drengene sender billeder af deres egen træning, er de med til at motivere hinanden.Når drengene sender billeder af deres egen træning, er de med til at motivere hinanden.

Yogamåtter på drengeværelserne

Det er ikke tilfældigt, at Facebook-gruppen flyder med billeder af fodboldmålmænd, der har klemt yogamåtter ind på drengeværelserne. Det er en beslutning fra målmændenes trænerteam, for at spillerne kan motivere hinanden. Og det virker, fortæller U19-spilleren Marcus Skovgaard.

”Jeg synes, det er en rigtig god idé, at vi skal vise, når vi har lavet træningen. Ellers kan man godt finde på at sløse lidt og tænke: ’Nå ja, yoga er godt, men det tager også lidt tid’. På den her måde får vi det gjort, og så har vi noget at sætte os op til,” forklarer han.

Læs også: Digitale lektier holder Årets træners linedancere til ilden

”Jeg var måske en af de sidste, der fik lavet programmet, fordi jeg havde meget om ørene, men så kunne jeg se, at de andre var begyndt, og så måtte jeg også se at komme i gang.”

Virtuel træning styrker både fællesskab og fysik

Når fællesskabet fra fodboldtræningen er foreløbigt udskudt på ubestemt tid, er det en stor trøst for målmændene, at de stadig på en måde er sammen om træningen. Den foregår bare enkeltvis.

”Jeg savner at komme op og spille med vennerne. Men det her danner også lidt et fællesskab, fordi vi skal gøre det sammen, og det ikke kun er op til den enkelte,” siger Marcus Skovgaard.

Det handler selvfølgelig ikke kun om fællesskabet. Træningsprogrammerne og tilbagemeldingerne er også med til at holde spillerne på dupperne både fysisk og mentalt, forklarer målmanden.

”Når vi kommer tilbage til fodbolden, har vi samme koncentration som før, og vi øger samtidig vores koordination og styrke ved at dyrke yoga herhjemme. Det er fedt, at vi har muligheden for at gøre det,” siger han.

Trænerne skal vise samme engagement online, som de ville gøre i virkeligheden.Trænerne skal vise samme engagement online, som de ville gøre i virkeligheden.

Læs også: Corona kalder på digitale løsninger – disse muligheder har foreninger

Engagement og simple øvelser motiverer

Hvis man som træner vil øge chancerne for, at ens hold rent faktisk udfører det virtuelle træningsprogram, man sender ud, er et godt tip at vise samme engagement online, som hvis træningen foregik fysisk.

”I stedet for at trænerne bare beder os se vores kampe og analysere dem selv, så motiverer det, når de holder os op på, at vi skal udføre træningen og sende billeder til dem. De skal være gode til at vise engagement og optimisme,” mener Marcus Skovgaard.

Derudover bør man som træner passe på med at sætte barren for højt, når man ikke fysisk kan se, hvordan udøverne udfører øvelserne.

”Jeg vælger øvelser, der ikke er komplicerede, og som de kender i forvejen. Det er vigtigere, at de udfører øvelserne korrekt, end at de lærer en masse nyt. Når jeg ikke kan se, hvad de laver, skal jeg være helt sikker på, at niveauet ikke er højere, end at de kan magte det,” siger Louise Nøhr.