Fodbold kender ingen alder
Idrætsforeningerne i Hovborg og Lindknud nær Vejen har i et samarbejde haft stor succes med at arrangere indendørs fodbold for mænd over 50 år.
Intensiteten er høj, og reglerne er simple. Hvert hold må højst have tre mand på banen ad gangen, og bolden bliver sat i gang med det samme efter en scoring. En simpel opskrift, som idrætsforeningerne i Hovborg og Lindknud nær Vejen har brugt med stor succes til at arrangere fodbold for mænd over 50 år.
I løbet af vinterhalvåret har minihallen i Hovborg gentagne gange dannet ramme for et mindre lokalopgør i indendørs fodbold. Fem til seks hold mødes og spiller mod hinanden i en lille, koordineret turnering, hvor hver kamp varer ni minutter. Undervejs er der plads til både tacklinger, bandet, svedt og jublet, for selvom alle de deltagende har rundt de 50 år, så spiller man for at vinde.
Alderen er dog ikke til at se, da a-holdene - de yngste spillere i rækken - møder hinanden en aften sidst i januar til sæsonens næstsidste kampe. Tempoet er højt, og der er masser af kropskontakt og spil ved banden. Undervejs kan man høre en gruppe musikere, der øver sig på deres blæseinstrumenter i et nærliggende øvelokale. Indimellem afbryder spillernes jubel musikernes anstrengelser. Andre gange er det dommeren, der bryderind og stopper kampen, hvis det går for voldsomt for sig. Efter ni minutters spilletid brøler buzzeren. Kampen er slut, og de næste to hold står klar til at møde hinanden. Kampene er venskabelige - men med tre mand på banen og en enkelt udskifter, så kommer pulsen op.
“De er meget seriøse, når de spiller. Det er jo folk, der har gået til fodbold i mange år,” lyder det fra Niels Kristian Hansen, der er en af de ledende kræfter bag fodboldsamarbejdet i Hovborg og Lindknud, og som har været med til at starte initiativet med fodbold for mænd over 50 år.
Glæden ved fodbold er der stadigvæk
Det begyndte i 2015, da Hovborg i første omgang havde problemer med at samle hold til en seniorrække. Hallen var derfor ledig og på den baggrund besluttede man at oprette en række for spillere over 50 år, som kunne komme og fylde det ledige hul. Det blev dog så stor en succes, at der hurtigt kom flere hold til. Det resulterede i, at der blev oprettet en a-række og en b-række, hvilket faktisk var en fordel, fortæller Niels Kristian Hansen, da det så blev muligt at inddele spillerne efter niveau.
“Spillerne i a-rækken er typisk først i 50’erne og har måske spillet i Serie 1, Jyllandsserien eller Serie 2. I b-rækken er er vi ved at være en hel del, der er over 60 år.”
Kombinationen af korte, intense kampe, et simpelt regelsæt, niveauinddeling og trofaste spillere giver fodboldentusiasterne i Hovborg og Lindknud gode forudsætninger for at kunne spille bold mange år endnu. I sommerhalvåret er der tilmed mulighed for at spille veteranfodbold, hvor det ikke er usædvanligt, at de deltagende er et godt stykke over de 70 år.
“Det er lykkes spillerne i Hovborg og Lindknud at skabe nogle rammer, hvor man kan fortsætte med sin idræt. Også selvom man er røget helt derop, hvor man er uden for alderskategori,” lyder det fra Louise Christine Rasmussen, kommunikations- og marketingkonsulent hos DGI Sydvest.
I Hovborg og Lindknud er der et tilbud om at kunne spille fodbold til de fleste aldersgrupper. Hver by har eksempelvis en række med Old Boys for folk i 30'erne, og i Lindknud er der tilmed en række for seniorhold og for personer over 40 år. Derudover har de to landsbyer ifølge Louise Christine Rasmussen været gode til at identificere et behov for, at der stadigvæk er nogen, som gerne vil spille fodbold, selvom de måske ikke er helt unge længere.
“Hvis man vil fortsætte med at spille fodbold, efter at man er fyldt 60 år, så vil man jo ikke spille mod Old Boys, som er 30 år og opefter. Dem man kan simpelthen ikke spille lige op med, og det skræmmer folk,” siger Louise Christine Rasmussen.
Det er lykkes spillerne i Hovborg og Lindknud at skabe nogle rammer, hvor man kan fortsætte med sin idræt. Også selvom man er røget helt derop, hvor man er uden for alderskategori
Louise Christine Rasmussen, kommunikations- og marketingkonsulent hos DGI Sydvest.
Tredje halvleg er også vigtig
I dag er der i alt 11 hold i a- og b-rækken i Hovborg. Holdene kommer fra hele lokalområdet fra byer som Vorbasse, Føvling og Glejbjerg. Der er fabriksarbejdere, en politimand og en bankmand - blandt andet. Tilfælles har de fodbolden. En af dem, der har været med i mange år, er 56-årige Troels Ravn, der er folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Ifølge ham er det fantastisk stadigvæk at kunne konkurrere med ligesindede - også selvom man har rundet de 50 år.
“Der bliver sgu gået til den over hele linjen. Der er ikke nogen, der vil give sig. Det, der stadigvæk giver en noget, er både glæden og det sjove ved at spille bold, men det er også konkurrenceelementet og lysten til at ville vinde en kamp,” lyder det fra Troels Ravn.
Og ønsket om sejr er tydeligt at mærke i Hovborg. De to hold inde på banen stæser frem og tilbage inde på banen, imens de øvrige hold ivrigt venter på deres næste kamp. Undervejs går snakken frem og tilbage mellem spillerne. Mange af dem har været med i en årrække og kender hinanden godt. En af dem, der har været med i længst tid, er 57-årige Jan Erik Hansen. Han begyndte med at spille fodbold i Lindknud tilbage i 1985. Jan Erik Hansen er en af “høvdingene”. En af de personer, der sørger for, at der nu også bliver stillet et hold, når det først er blevet tilmeldt turneringen.
Høvdingene sørger for at prikke til de rigtige personer, inden turneringen begynder, så der er spillere nok til alle hold. Det er vigtigt at finde nogle engagerede deltagere, som møder op rettidigt til de aftener, hvor der skal spilles kamp – og som kun melder fra i yderste nødstilfælde. Det er med til at skabe det samvær, der ifølge Jan Erik Hansen, er et af de største salgsargumenter, når der indimellem skal findes nye spillere til et hold.
“Man vil selvfølgelig gerne vinde, men det er også især det sociale, der trækker, når der skal spilles fodbold”, siger den 57-årige fodboldspiller.
Selv om det er kampen og ønsket om sejr, der især trækker hos spillerne i Hovborg, betyder det ikke, at der ikke er plads til hygge. Spillerne har gerne kutyme for at reflektere over dagens indsats over en øl ude i omklædningsrummet. Derudover sluttes sæsonen også gerne af med en mindre komsammen, hvor der skal spises smørrebrød.
“Det skal der også være tid til. Vi er dog blev smidt ud af hallen en aften, hvor der kom en og spurgte, om vi var flyttet ind, siden vi sad der endnu,” fortæller Niels Kristian Hansen med et smil.