Knap 30.000 flere medlemmer spiller fodbold i DGI’s foreninger

29.984.

Så mange flere fodboldspillere blev der i løbet af 2021 registreret i foreninger, der er medlem af DGI.

Dermed tæller foreningerne nu 265.618 fodboldspillende medlemmer – en fremgang på 12 procent i forhold til året før. Det betyder samtidig, at fodbold nu er den største idræt i DGI målt på medlemstal.

Glæden i centrum

En af de foreninger, der har fået ekstra gang i fodboldbanerne, er Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening i Hinnerup. Her er medlemstallet i det seneste år steget med hele 65 procent – og i ungdomsafdelingen er medlemstallet steget fra 80 til 160.

Opskriften har været relativ simpel og håndholdt:

”Vi har en rigtig god gruppe af trænere, der også har været meget aktive med eksempelvis at hænge plakater op i børnehaven og i det hele taget gøre opmærksom på, at vi spiller fodbold,” siger formand i Grundfør Ungdoms- og Idrætsforening, Georg Frøjk, og fremhæver den ene ting, der har været helt central i ungdomsafdelingen:

”Vi har holdt fokus på, at det skal være sjovt at komme til fodbold. Vi snakker med trænerne om, at det ikke bare skal handle om resultater, men at det skal være sjovt at være med. Og det ved de heldigvis godt,” siger formanden.

Flere medlemmer end før corona

De knap 30.000 flere fodboldmedlemmer betyder, at fodbolden ikke bare har hentet det dyk, som corona gav i sidste års medlemstal. Tallet er nu faktisk højere end medlemstallet fra 2019, altså sidste år før corona lagde sin klamme hånd over landet og gav et dyk i medlemstallet i idrætsforeninger landet over.

Men overraskende nok, så kan netop corona muligvis have spillet en positiv rolle i forhold til medlemstallet i fodbold. Forklaring følger her:

Den udendørs idræt har i højere grad været åben under coronanedlukningerne end den indendørs idræt. Dermed har du eksempelvis kunnet spille fodbold i lange perioder, hvor eksempelvis håndbold og gymnastik var lukket ned.

Læg dertil foreninger, der har været parate til at tage handsken op i en udfordret tid, og så har du en hel masse nye medlemmer. Det mener i hvert fald Bjarke Arens, fodboldkonsulent i DGI Sydvest:

”Mange foreninger har været proaktive og været klar til at tage imod under hensyntagen til de restriktioner, der har været. I takt med ændrede anbefalinger, så har mange foreninger været lynhurtige til at finde ud af, hvad det konkret har af betydning for fodbolden. Det har mange foreninger også været rigtigt gode til at kommunikere ud via eksempelvis Facebook, så det har været klart, at her er der altså en mulighed for at spile fodbold,” siger Bjarke Arens.

Næppe stor EM-effekt

De flotte medlemstal lander også oven på en sommer, hvor fodboldfeberen rasede over landet med en kraft, der vel ikke er set siden den gyldne sommer i 1992.

Men selv om landsholdet nærmest tryllebandt hele nationen med det flotte EM, så er den direkte afsmitning på det voksende antal af nye medlemmer ude i foreningerne mere tvivlsom.

For mens det ikke kan afvises, at nogle har fået lyst til selv at snøre fodboldstøvlerne efter at have set Damsgaard og co. i fjernsynet, så viser historikken på den anden side, at et stort sportsresultat ikke kan stå alene, når det gælder om at få flere til at bevæge sig.

"Reklameeffekten kan ikke stå alene. Og på den måde bliver det en myte, at elite skaber bredde."

Rasmus Klarskov Storm

Såvel håndbold- som tennissporten har eksempelvis måttet kigge langt efter hhv. en medalje- samt en wozniacki-effekt på trods af flotte, internationale resultater.

”Man kan godt forestille sig, at der er nogle, der er blevet inspireret, når Pernille Blume vinder en guldmedalje ved OL og derfor gerne vil gå til svømning. Men når de så ringer til Hovedstadens Svømmeklub og får at vide, at der er ventelister fordi der simpelthen ikke er kapacitet nok. Så er den jo allerede død der,” siger Rasmus Klarskov Storm, ansvarlig for analyser og forskning på Idrættens Analyseinstitut om den såkaldte reklameeffekt.

Kan ikke stå alene

Ifølge Storm er der en hel palette af faktorer, der spiller ind, hvis der skal tiltrækkes og fastholdes flere i idrætsforeningerne.

Det kræver eksempelvis, at de rette faciliteter er til stede, altså at der er en fodboldbane, hvis vi gerne vil spille fodbold, men også at foreningerne har det rette tilbud på hylden.

Og specielt for børn gælder det helt grundlæggende også, at det skal være sjovt og samtidig være en mulighed for at mødes med vennerne.

”Reklameeffekten kan ikke stå alene. Og på den måde bliver det en myte, at elite skaber bredde. Det giver simpelthen ikke mening at snakke om, hvis vi ikke tager de mange andre faktorer med,” siger Rasmus Klarskov Storm.