Til kamp med mor og far på sidelinjen

“Kæmpe drenge, kom så - I kan godt!”

Hvinningdal Hallen i Silkeborg er fyldt op med spændte og utålmodige børn, og endnu flere forældre og bedsteforældre fylder hallen op. Dagens turnering i indendørsfodbold for børn på U5 og U9 hold er en succes; i alt har 50 hold fra forskellige klubber centreret omkring det midtjyske meldt sig til.

Hver kamp varer 9 minutter, og kamp efter kamp står det næste hold parat. Med hænderne solidt placeret på banderne, øjnene rettet mod det store digitale ur på hallens endevæg og urolige ben, der venter på at komme ind på banen.

“Tre, to, éeen!” og hornet lyder. Næste hold på banen.

Med udskiftningen af spillerne på banen sker der også en udskiftning på sidelinjen. Nemlig de forældre, søskende og bedsteforældre, der er kommet for at se på, mens søn, datter, bror, søster eller barnebarn sammen med holdet giver sig 100 procent.

En af dem er Helle Flohr. Både hun, far og storesøster er kommet kommet for at se Daniel på syv år spille.

"De går jo ikke så meget op i, om de vinder eller taber," griner hun.

Helle Flohr og familien er kommet for at have en hyggelig dag sammen og for at heppe på Daniel og hans hold hos den lokale klub Rask Mølle og Omegns Idrætsforening. Og hun er bevidst om, hvordan hun bedst muligt kan gøre dette.

"Jeg tænker over at rose dem for deres indsats generelt - selv for de mindste ting. For drengene her har jo ikke vundet en eneste kamp endnu, men de smiler alligevel, når de går ud af banen," siger Helle Flohr og fortsætter:

"Og det er rigtig vigtigt, at de ikke mister den her gejst".

Sønnen Daniel er da også glad for at have familien med til at støtte op om holdet. Men ind imellem kan det godt blive pinligt, lyder den hårde dom.

"Det er pinligt, hvis alle står og griner af hende, fordi hun står og siger “heeeep, hep, hep” helt vildt højt. Men det er også rart, at de er med til at heppe," siger Daniel.

Han synes, det er sjovt at være til turnering. Det sjoveste er, hvis man kan vinde - og så selvfølgelig også de medaljer, man får med hjem. En såkaldt erindringsmedalje, som alle turneringens deltagere får med som et minde fra dagen.

De ekstra fem procent

Træneren for det U8-hold, Daniel spiller på, har dog lidt mere end erindringsmedaljen på sinde. Per Buur Ørskov Frederiksen har trænet holdet i snart to år, og for ham er det vigtigste, når man træner så unge og spirende fodboldtalenter, at de får lyst til at dyrke sporten, og at de har det sjovt imens. En ting, der også er vigtigt for forældrene at huske på, mener han.

"Det vigtigste er, at man generelt er positiv i sin tilgang til det. Positive tilråb, hvor man skal rose dem for det, de gør. At råbe negative ting efter dommere, modspillere eller nogle af sine egne, det kommer man ikke langt med. Man skal rose børnene og give dem god opbakning," siger Per Buur Ørskov Frederiksen.

Det er en fantastisk opbakning for drengene, når der er mange forældre med. De får jo lov at vise, hvad de har lært til træning og får lov at vise mor og far, hvor dygtige de er

Per Buur Ørskov Frederiksen, fodboldtræner

Han er selv far til en af spillerne på holdet, og han mener, at det er rigtig vigtigt for børnene at have forældrene med på sidelinjen.

"Det er en fantastisk opbakning for drengene, når der er mange forældre med. De får jo lov at vise, hvad de har lært til træning og får lov at vise mor og far, hvor dygtige de er, mens mor og far står og jubler på sidelinjen. Det giver dem en masse gejst og glæde," siger Per Buur Ørskov Frederiksen.

Og det er den gejst og glæde, der i sidste ende får dem til at spille bedre fodbold, mener han: 

"Det giver lige børnene de sidste 5 procent."

Hyggeligt at have familien med

Lidt længere nede langs banderne står Orla Holst Petersen, der er far til Sofus på seks år. For ham er det vigtigt at bakke sønnen op i hans fritidsinteresser.

Det er vigtigt, at man tænker sig om, så man ikke kommer til at sige nogle ting, man vil fortryde bagefter

Orla Holst Petersen, far til Sofus

"Jeg tror, at det er vigtigt, at man er til stede, når man - som jeg - gerne vil have banket noget gejst ind i ham i forhold til sporten. Og i den alder kan man jo godt miste koncentrationen og lige stå og kigge lidt op i loftet i stedet for at huske, hvad det er, man skal inde på den bane," siger Orla Holst Petersen og fortsætter:

"Men samtidig er det vigtigt, at man tænker sig om, så man ikke kommer til at sige nogle ting, man vil fortryde bagefter."

Sofus er også glad for, at far er med til at heppe i dag. Ved siden af ham står Sofus’ mor og storesøster, der også ivrigt følger med i dagens kampe.

"Det er hyggeligt, når de er her," siger Sofus.

Vend nederlaget til noget positivt

Arrangøren bag dagens fodboldturnering, Chano Nellemann, har flere års erfaring som træner i den lokale Silkeborg-klub HA85. Han mener, at den største fejl, forældre kan begå, når de er med ude til kampene, er at blive for over-engagerede.

"Jeg plejer at sige, at de ikke skal komme med tilråb. De må selvfølgelig gerne rose og juble, men det forvirrer børnene, hvis forældrene for eksempel giver én kommando, mens jeg som træner giver en anden," siger Chano Nellemann.

Han tager selv hvert halve år i forbindelse med starten på en ny fodboldsæson et møde med forældrene, hvor de snakker om, hvad der er godt og mindre godt at gøre som forælder på sidelinjen. En rutine, han har rigtig god erfaring med.

"Det fungerer som en slags vejledning til forældrene, hvor vi taler om, hvad der fungerer på banen, og hvad der ikke fungerer, så alle parter kan få det bedst mulige ud af det," siger Chano Nellemann.

Og noget af det vigtigste at huske på, mens man som forældre skal støtte sine børn fra sidelinjen, er en gammel kliché: Tab og vind med samme sind.

"Det er vigtigt, at minde børnene om, hvad de gør godt og samle dem op, hvis de er triste oven på et nederlag. Så skal vi som trænere og som forældre få det vendt til noget positivt og minde børnene om, hvad de gør godt. På den måde giver vi dem også noget med herfra, som de kan bygge videre på," siger Chano Nellemann.