Landsmesterskaber

Er du klar til at møde dem fra den anden ende af landet? Kom til DGI's Landsmesterskab og spil intense fodboldkampe, samtidig med at du hygger dig helt vildt!

Til DGI’s landsmesterskab er du selvfølgelig sikret  intense og udfordrende fodboldkampe, hvor der bestemt bliver spillet for at vinde, samtidig er du sikret en masse gode oplevelser med alle de øvrige deltagere fra hele landet, som også har stor passion for fodbolden hvilket fremelsker fællesskabet som vi værdsætter højt i DGI Fodbold.

Der kommer hold fra hele Danmark, og der opstår en masse venskaber på tværs af landet. Til stævnerne er der altid tid og plads til, at du kan hygge dig både sammen med dit eget hold og spillere fra andre hold.

De sociale tiltag i løbet af weekenden er planlagt, så de passer til din og de andre deltageres alder.

Nedenfor kan du finde det landsmesterskab, der passer til dig og dit hold.