Street Soccer-stjerne: Du skaber din egen stil

Freestyle-kongen i streetsoccer Séan Garnier bruger sin idolrolle til at inspirere børn og unge.

Séan Garnier inspirerer børn og unge gennem fodbold-jonglering. For ham handler freestyle street soccer om at udtrykke sig selv Foto: Peter Hartley

Det er trylleri med en bold, når en af verdens bedste freestylere med en fodbold danser rundt på gulvet. Bolden klæber til Séan Garniers fødder uanset om han freestyler som en anden jonglør eller driver sin modstander til vanvid i panna.

Séan Garnier er i en liga for sig selv og som sådan var han hentet til landet som streetfodbold stjerne ved DGIs street festival i København.

Om sine boldevner siger han:

”Jeg vil gerne give streetspillet videre som en showcase, der viser, at gadefodbold ikke bare er et spil, men også en måde at udtrykke sig på."

Du behøver bare en bold

30-årige Séan Garnier var professionel fodboldspiller i Frankrig indtil en skade førte ham ind i streetfodboldens verden.

”På de professionelle hold var formålet for mig som spiller at yde det bedste for holdet. Når du ikke gør det på grund af en skade, er du ikke en del af holdet længere," siger han.

Som omrejsende freestyler er han flere gange kåret som verdens bedste. Han har også dannet sit eget sponserede hold, der mikser freestyle basket, streetfodbold, musik og dans.

”Men fodbolden især er populær, fordi du bare behøver én bold," siger han.

Han tager bare streetfodbolden et andet sted hen end blot asfalten. Han går professionelt til værks og skaber et show ud af spillet.

Se street soccer freestyle ikonet Séan Garnier jonglere de unge af banen forklædt som gammel mand.

”Når du spillet streetfodbold, panna eller freestyler, afhænger det af dig selv. Du skaber din egen stil med bolden og vinder respekt, når du for eksempel laver en panna på en modspiller (sparker bolden mellem benene på den anden, red.)," fortæller han.

Her ser Séan Garnier den store forskel til 11-mands-holdspillet.

”I streetfodbold kan du udtrykke dig forskelligt med en, to eller flere på banen. Derfor er det en voksende sport. Det kan jo spilles alle steder og så snart du er på panna-banen, kan alle være med," siger han. 

Du skaber din egen stil med bolden, streetfodbold er en måde at udtrykke dig selv på.

Séan Garnier, fodbold-freestyler

Den franske boldekvilibrist ser en særlig værdi i streetfodbolden, som holdspillet ikke rummer.

”Det er godt, fordi det giver dig mere karakter på banen. Du kan jo skabe dit helt eget spil, din helt egen stil," slår Séan Garnier fast.

Han ærgrer sig blot over, at børn og unge i dag ser for mange tricks på Facebook og Youtube, hvor de nok kan lære sig trickes’ene, men uden at mærke viben i spillet.

”Men den mærker de så ved et event som DGIs street festival med freestyle, panna, streetsoccer, mange mennesker og høj musik," understreger han.