Landsholdet i Street Soccer

Vil du udtages til landsholdet? Så gå efter at blive spottet af en Street Agent, og kom til prøvetræning hos landstræneren.

DGI’s landshold i street soccer har ikke nogen dårlig track record. Vi har nemlig vundet guld tre gange i træk til EM: Antwerpen 2011, Esbjerg 2013 og Bruxelles 2014.

Vi går altid efter at vinde, og derfor har vi også brug for dygtige spillere på holdet. 

Måske er du vores nye talent?

Landstræner Suell Osmani står bag holdets succes, og han arrangerer prøvetræninger flere gange om året. Du kan blive inviteret med, hvis du er blevet spottet af en Street Agent, eller hvis landstræneren har fået øje på dit talent til de regionale mesterskaber eller Danish Street Cup.