KIF Kolding: Samværspolitikken skabte tillid

Anne Villumsen var ikke med i foreningen den gang for 10 år siden, da de valgte at formulere en samværspolitik, men i dag er hun med til at holde den i live, og hun kender også den triste baggrund, som den i sin tid blev formuleret på: seksuel krænkelse af børn i foreningen.

"Det er vigtigt, at vores forening tydeligt signalerer, at det er noget, vi tager skarpt afstand fra," siger hun som formand for foreningen.

Anne Villumsen er glad for, at både medlemmer og trænere har klare grænser i forhold til, hvordan de omgås hinanden.

Beskytter både trænere og medlemmer

I dag er samværspolitikken en naturlig del af den måde, de er sammen på i foreningen, og den er med til at forhindre, at der opstår situationer, hvor der kan være tvivl om hensigterne.

"Vores trænere skal ikke klæde om sammen med børnene, og børnene skal være klædt passende på, når de kommer i foreningen. Moden kan på nogle tidspunkter få unge piger til at være meget letpåklædte, men sådan skal de ikke klæde sig her i foreningen – både af hensyn til dem selv og af hensyn til vores trænere."

I sin tid som formand har Anne Villumsen heldigvis ikke oplevet, at der har været nogle sager om krænkelse af børn, men der var en enkelt gang, hvor hun havde brug for de retningslinjer, som samværspolitikken trækker op.

"I forbindelse med samværspolitikken har vi også en manual til, hvordan vi skal håndtere det, hvis den ikke bliver overholdt. I det tilfælde jeg oplevede, var der en pige, som rettede en beskyldning mod en af trænerne. Det var en træner, jeg kendte godt og havde kendt gennem mange år," siger Anne Villumsen.

Hun blev nødt til at ringe op og tale med ham om det.

"Det var ubehageligt for både ham og mig, men jeg er sikker på, at det er vigtigt, at vi altid tager det alvorligt og håndterer det ansvarligt, når der kommer beskyldninger. I dette tilfælde viste det sig, at pigen bare ikke havde lyst til at gå til gymnastik mere. Men havde vi ikke talt med begge parter og taget det alvorligt, kunne rygterne have været ødelæggende for både foreningen og træneren," siger Anne Villumsen.

Alle skal kende reglerne

I hverdagen fylder reglerne ikke meget i foreningen. De er ikke blevet ændret, siden de blev skrevet første gang, og det er heller ikke noget, de taler om generelt, men det betyder ikke, at de er glemt.

"De ligger på vores hjemmeside, og alle, der kommer i foreningen, skal kende dem. Vi gennemgår dem med nye trænere, og vi forlanger, at de bliver overholdt," siger Anne Villumsen. Hun ser det som et fælles grundlag, som gør det nemmere for alle at undgå misforståelser:    

"I nogle familier vil det være meget almindeligt, at man omgås hinanden på badeværelset, mens det stort set ikke forekommer i andre familier. Derfor kan det være et af de områder, hvor de forskellige grænser kan skabe utryghed. I vores forening skal ingen børn se en voksen afklædt. Når det er skrevet ned, så er det med til at beskytte både frivillige og børnene mod misforståelser – og det er tydeligt, hvornår nogle overskrider grænserne."    

Anne Villumsen vil absolut anbefale, at andre foreninger også får udarbejdet en samværspolitik.

"Jeg synes, det er vigtigt at signalere, at foreningerne tager det meget alvorligt, og det er vigtigt at vide, hvad man skal gøre, hvis der en dag opstår en situation, som giver anledning til bekymring. Man må ikke komme til at sige ”det er nok ikke noget”. Jeg kan kun gisne om, hvorvidt det kunne have forhindret den situation, som vi havde her i foreningen for 10 år siden, men jeg er i hvert fald glad for, at vi ikke er i tvivl om, hvornår vi skal reagere i dag, og hvordan vi skal gøre det."