Temaaften: Frivilligheden anno 2019

Hvornår
24. jan 2019 kl. 19:00 til 21:30
Hvor
Brørup Foreningshus, Byagervej 1, 6650 Brørup, Danmark
Hvem
Alle fra 15 - 100 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 11 85 3300

Mød en ildsjæl anno 2019 og få ny viden om frivillighed.

Det traditionelle foreningsliv er ikke tidssvarende i det moderne samfund. Hvis du vil have folk til at engagere sig i foreningen, er du nødt til at forstå, at folk ikke har den samme tid til rådighed, som de havde for 30 år siden.”

24-årige Jonas Sørig har noget at have det i. Han blev formand for Svenstrup Badmintonklub som 20-årig, og 4 år senere kunne han trække sig som formand med en fuldtallig bestyrelse og udvalg og frivillige hænder nok til alle opgaver.

På denne aften kan du høre Jonas give en (k)ærlig opsang til det traditionelle foreningsliv, samt klare bud på, hvordan det kan og skal moderniseres. Der er helt sikkert ting, som kan overføres til jeres forening, og give jer den helt rigtige start på 2019.

Værterne denne aften er Brørup Gymnastikforening, der har helt friske erfaringer med at omlægge rutinerne omkring frivillighed i foreningen.

Hør også oplæg med de nyeste tal og tendenser inden for frivllighed. Du tager hjem med friske ideer til et 2019 i frivillighedens tegn.

  • Velkomst ved DGI og Brørup Gymnastikforening 
     
  • Oplæg fra Jonas Sørig, tidl. formand for Svenstrup Badmintonklub 
     
  • Nyeste tal og tendenser om frivillighed i idrætsforeninger

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer