Generalforsamlingen – Sådan får I medlemmerne til at strømme til!

Hvornår
3. nov 2020 kl. 19:00 til 22:00
Hvor
DGI Østjylland, Søren Frichs Vej 42 B, 2, 8230 Åbyhøj, Danmark

Nummer
2020 09 85 3415

I de fleste foreninger kommer medlemmerne ikke i hobetal til general­forsamlingen, og bestyrelsen har svært ved at motivere medlemmerne til at deltage i andet end selve aktiviteten.

Men sådan er det ikke i alle foreninger.

Nogle foreninger er begyndt at bruge generalforsamlingen som et reelt medlemsmøde, hvor man i fællesskab evaluerer det forgangne forenings-år og lægger linjen for hvad, der skal ske fremadrettet og hvem der skal stå i spidsen for gennemførelsen af de gode tiltag. Og de får folk til at møde frem!

Hvilke tiltag skal der gøres for at omskabe generalforsamlingen fra at være en formalitet til at være et reelt møde mellem medlemmerne?

Kom med jeres erfaring og få samtidig inspiration til at styrke forenings­kulturen og involveringen fra medlemmerne, så I kan nå at få succes på forårets generalforsamling.

Målgruppe 
Bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige

Underviser 
Flemming Mølgaard, foreningskonsulent i DGI Østjylland

Vedr. kursuspris 
Deltagelse er gratis for foreninger i Aarhus Kommune, da kurset laves i samarbejde med Idrætssamvirket i Aarhus, Århus Ungdommens Fællesråd samt Aarhus Kommune, som betaler for deltagere fra kommunen.

No-show-gebyr 
Hvis man er tilmeldt (som gratist) men udebliver fra kurset, sendes en faktura på 300,- kr. + moms i ”No-show-gebyr”

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer