DGI Idrætscoach-uddannelse

Hvornår
25. sep kl. 18:00 - 21. nov 2020 kl. 16:00
Hvor
Danhostel Ishøj Strand Vandrerhjem, Ishøj Strandvej 13, 2635 Ishøj, Danmark
Hvem
Trænere, 16 - 90 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 21 85 3007

Har du lyst til at udvikle dig selv som træner/instruktør? Og lyst til at være den positive, nysgerrige og opgavestillende træner, der lader sine udøvere selv tage ansvar?

Så er DGI’s Idrætscoaching-uddannelse helt sikkert noget for dig!

Idrætscoaching er en moderne trænerstil, der tror og trækker på udøvernes egne ressourcer og kompetencer. I modsætning til traditionel idrætsinstruktion er man som coachende træner nysgerrig, spørgende og opgavestillende, og lader udøverne selv tage ansvar for udviklingen af løsninger, der passer til situationen.

Uddannelsen kan bruges inden for alle idrætter. Du vil lære at coache inden for egen idræt i eget miljø, og bl.a. lave en coachende samtale med afsæt i et kompetencekort. Modsat andre lignende uddannelser er DGI’s Idrætscoaching-uddannelse ikke målrettet trænere i elite-orienterede klubber, men har fokus på alle typer instruktører, herunder også dem, der træner børne- og motionshold.

Uddannelsen strækker sig over tre moduler, alle fra fredag kl. 18 til lørdag kl. 16:

  • Modul 1: 25-26. september 2020
  • Modul 2: 23.-24. oktober 2020
  • Modul 3: 20.-21. november 2020

Læs mere i invitationsfolderen, som du kan hente til print HER.

Jais Sørensen, Jeannette Strand

Andre spændende arrangementer

Vi har desværre ingen aktuelle arrangementer at tilbyde dig lige nu.

Hvis du vil have information om arrangementer i støbeskeen, så kontakt dit lokale DGI-kontor.