Fundraising og projektudvikling i foreningen

Hvornår
21. okt 2020 kl. 18:30 til 21:30
Hvor
DGI Storstrømmen, Evensølundvej 5, 4720 Præstø, Danmark

Nummer
2020 23 85 3003

Lær hvordan du skruer din forenings kommende fondsansøgning sammen: 
Hvordan ser den gode ansøgning ud? 
Hvad skal en ansøgning indeholde - og hvad skal den ikke indeholde? 
Hvilke fonde og puljer er relevante for dit projekt? 
Hvordan sælger du netop dit projekt til en fond?

På kurset gennemgår vi de vigtigste tips og tricks til at skrive en god ansøgning, samt hvordan man som forening kan arbejde mere projektorienteret. Der vil undervejs blive arbejdet med deltagernes egne cases, så du vil gå hjem med både en masse værktøjer til fundraising samt fif til, hvordan netop din ansøgning kommer i betragtning hos fonden.

På aftenen sætter vi fokus sociale projekter og nye målgrupper i foreningen. Vi inspirerer til, hvordan I med en projekttilgang kan sætte fokus på sociale og frivillige indsatser i foreningen og udvikling af projektsamarbejde omkring nye målgrupper.

Det er vigtigt, at du medbringer: foreningsvedtægter og en halv side om din projektidé. Den halve side skal indeholde:

  • Overskrift (titel for projektet)
  • Hvad vil I gøre? (projektets aktivitet)
  • Hvem vil I gøre det for? (projekts målgruppe)
  • Hvorfor vil I gøre det? (projektets formål)

Workshoppen er for alle, der - uanset forudsætninger og kendskab til fundraising - gerne vil arbejde med fundraising i foreningsregi, og som gerne vil tilegne sig konkret viden og redskaber til at arbejde med det. Det er en fordel, hvis der er to med fra foreningen, så I kan sparre omkring projektideen. Med i kursusprisen inkluderes der et rådgivningsforløb, hvor du/I efter workshoppen har mulighed for løbende sparring omkring projektideen med DGI Storstrømmen. 

Hvis du ønsker et fundraisingkursus for hele din forening, kan du bestille et kursus hos os. 
 
I forbindelse med alle arrangementer overholder DGI Storstrømmen alle myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, samme forventning er der til samarbejdspartnere og deltagere. Læs alle anbefalinger og andre gode råd på siden ’Sådan håndterer du Coronakrisen i foreningen’

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer