Få hjælp til kommunikation og sociale medier i jeres forening - bestillingskursus

Hvornår
1. jan - 31. dec 2020
Hvor
I jeres forening, Danmark
Hvem
Ledere

Nummer
2020 23 85 3006

Få hjælp til kommunikation og sociale medier i jeres forening

Kommunikation spiller en afgørende rolle, når I gerne vil markedsføre jeres forening – både i forhold til at nå ud til nye medlemmer, men også når det handler om at tale til de medlemmer, som I allerede har, eller skal fortælle om aktiviteter, mødeindkaldelser, nye tiltag og gode historier fra jeres forening. 
 
For det er altså ikke nok bare at oprette en facebook-side eller i ny og næ at sende en mail til den lokale avis! Facebook-siden skal vedligeholdes, og der skal være aktivitet, og kontakten til medierne skal gerne sættes i system og målrettes. 
 
I kan på dette kursus både få gode råd og tips til hvordan I kommer i gang, hvis jeres forening ikke har en facebook, men også hvordan I holder den ved lige, hvis I allerede er på de sociale medier. Og så vil der også være gode råd til, hvordan man kan få hul igennem til de lokale medier, så de vælger at gå med netop jeres historie. 
 
DGI Storstrømmens kommunikationskonsulent kommer ud i jeres forening og holder oplæg om og giver tips og tricks til brugen af kommunikation og sociale medier, så I kan hjælpe jeres forening til øget synlighed på jeres mange gode aktiviteter. Fokus vil primært være på Facebook, der er den bedste platform som foreningens ansigt udadtil, men der vil også blive kigget nærmere på brugen af andre sociale medier, hjemmeside og de mere traditionelle medier som aviser og tv. Der vil også være tid til at dykke ned i jeres facebook-side og se nærmere på, hvordan den kan optimeres. 
 
Det anbefales, at minimum to personer fra foreningen deltager. Deltagerne skal medbringe egen computer. 
 
Instruktør er Jimmy Langelund, som er uddannet journalist og har arbejdet med facebook og kommunikation både på Danmarks Radio og TV 2, og nu også i jobbet som kommunikationskonsulent hos DGI Storstrømmen

 

Jimmy Langelund

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer