Facebook, hjemmeside og den lokale presse – få styr på kommunikation i jeres forening - Bestillingsk

Hvornår
17. sep - 31. dec 2021
Hvor
I jeres forening, DGI Storstrømmen, Danmark
Hvem
Ledere

Nummer
2021 23 85 3008

Kommunikation spiller en afgørende rolle, når I gerne vil markedsføre jeres forening – både i forhold til at nå ud til nye medlemmer, men også når det handler om at tale til de medlemmer, som I allerede har, eller skal fortælle om aktiviteter, nye tiltag og gode historier fra jeres forening.

For det er altså ikke nok bare at oprette en facebookside eller i ny og næ at sende en mail til den lokale avis! Der skal være aktivitet på Facebooksiden, hjemmesiden skal opdateres løbende, og kontakten til medierne skal gerne sættes i system og målrettes.

Vi målretter og skræddersyr kurset til jeres behov, alt efter hvor jeres forening er i forhold til at få sat kommunikationsindsatsen i system.

Det anbefales at minimum 2 personer fra hver forening deltager. Deltagerne skal medbringe egen computer.

Instruktør er Jimmy Langelund, som er uddannet journalist og har arbejdet med facebook og kommunikation både på Danmarks Radio og TV 2, og nu også i jobbet som kommunikationskonsulent hos DGI Storstrømmen.

Kurset er for foreninger i DGI Storstrømmen - dvs. Stevns, Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner
 
Se også vores andre gode foreningslederkurser i dit lokalområdet. 
 
Som medlemsforening i DGI får din forening tilskud til kurser og uddannelser. I DGI Storstrømmens seks kommuner er det muligt at søge om tilskud til den resterende del af beløbet: Sådan får din forening refunderet udgifter til uddannelse. 
 
I forbindelse med alle arrangementer overholder DGI Storstrømmen alle myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, samme forventning er der til samarbejdspartnere og deltagere. Læs alle anbefalinger og andre gode råd på siden ’Sådan håndterer du Coronakrisen i foreningen’

 

Jimmy Langelund

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer