Frivillighedsuddannelse - Vestjylland

Hvornår
30. apr kl. 08:00 - 31. okt 2024 kl. 08:00
Hvor
DGI Vestjylland, Tingvej 5, 6990 Ulfborg, Danmark

Nummer
202405853601

Frivillighedsuddannelsen i Vestjylland

Vil din forening være bedre til at arbejde med fremtidens frivillige?

Ta’ med på en intens og spændende uddannelse og få viden, netværk og kompetencer, som ruster jer til at motivere flere til at være aktive frivillige og til at lede fremtidens frivillige i jeres forening.

Uddannelsen er bygget op omkring 5 moduler af hver ca. 3 timers varighed. Mellem modulerne får I mulighed for at arbejde med de mange nye idéer hjemme i foreningen. I vil få tilknyttet en DGI-konsulent, som støtter jer med råd og vejledning gennem hele uddannelsen.

I deltager minimum to fra jeres forening sammen med andre foreninger i jeres område.

Oversigt over modulerne: 
 
Modul 1: Tendenser om frivillighed 
Formålet med 1. modul er at give en grundlæggende indflyvning i frivillighedens tendenser, finde frem til, hvad en god frivilligansvarlig er og samtidig kigge ind i jeres behov via analysen (frivillighedstesten), som er lavet i foreningen, inden I starter på uddannelsen.

Vi kommer bl.a. omkring: 
- Grundlæggende tendenser om frivillighed og udviklingen i civilsamfundet 
- Hvor udviklingspotentialet i forbindelse med frivillighed kan være i den enkelte forening 
- Megatrends som er vigtige, når vi snakker frivilligvenlig organisering 
- Livsfaseteorien – og hvordan vi igennem forskellige livsfaser ændrer vores engagement i foreningen 
 

Modul 2: Planlægning og organisering 
Formålet på modul 2 er at sætte organiseringen og opgaverne i fokus.

Vi kommer bl.a. omkring: 
- Hvordan organiseringen ser ud for den enkelte forening 
- Hvordan I skaber opgaveoverblik via konkrete opgaveskrivelser, og hvordan I bruger dem bedst 
- Hvilke muligheder digitalisering giver inden for frivillighed 
- Opsætning af visuelt årshjul for jeres forening 
 
Modul 3: Rekruttering, nye frivillige og involvering 
På 3. modul sættes særligt fokus på muligheder for at skabe en attraktiv forening for de frivillige og give jer forskellige metoder i forhold til at få nye frivillige.

Vi kommer bl.a. omkring: 
- Hvordan I skaber en attraktiv og frivilligvenlig forening 
- Hvilken betydning livsfaserne har for det frivillige engagement 
- Forskellige metoder til rekruttering af frivillige 
- Hvordan I laver en plan for frivillighed

Modul 4: Ledelse 
På modul 4 ser vi på, hvordan vi med den rette ledelse skaber de bedste rammer for jeres frivillige.

Vi kommer bl.a. omkring:

- Bevidsthed om ledelse af frivillige 
- Grundlæggende intro til ledelsesstile 
- Hvad er en foreningsambassadør? 
- Hvordan du bedst uddelegerer opgaver til frivillige – og til hvem?

Modul 5: Motivation og frivilligpleje 
5. og sidste modul har særligt fokus på motivation, frivilligpleje - herunder bl.a. anerkendelsesteknikker. Men ikke mindst skal vi fejre, at vi nu er kommet i mål med frivillighedsuddannelsen. 

Vi kommer bl.a. omkring:

- Teori og viden om fællesskaber for bedre at kunne motivere frivillige 
- Hvordan motiverer og anerkender du jeres frivillige? 
- Hvordan byder du nye frivillige velkommen og sikrer dem en god ”onboarding”? 
- Hvordan arbejder du med konflikthåndtering i det frivillige arbejde?

Priser:

Pris pr. deltager kr. 4.600,- v/2 deltagere pr. forening (min. 2 deltager pr. forening)

Pris pr. deltager kr. 1.000,- for 3. person eller flere fra samme forening

Det er muligt at søge tilskud hos jeres kommune.Når I tilmelder jer skal I angive hvilken forening I tilhører. Ved tilmeldingsfristens udløb sendes samlet regning til foreningen.

 
Det er muligt at søge tilskud hos jeres kommune.

Program: 
Modul 1: d. 28. maj 
- Tendenser samt grundlæggende indflyvning til frivillighed

Modul 2: d. 19. Juni 
- Planlægning og organisering

Modul 3: d. 28. august 
- Rekruttering – nye frivillige

Modul 4: d. 24. september 
- Ledelse

Modul 5: d. 24. oktober 
- Motivation
og frivilligpleje

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer