Frivillighedsuddannelse - Roskilde

Hvornår
24. okt 2023 kl. 08:00 - 31. jan 2024 kl. 08:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark

Nummer
2024 17 85 3100

Frivillighedsuddannelsen i DGI Midt- og Vestsjælland, Roskilde. Vil din forening være bedre til at arbejde med fremtidens frivillige?

Ta’ med på en intens og spændende uddannelse og få viden, netværk og kompetencer, som ruster jer til at motivere flere til at være aktive frivillige og til at lede fremtidens frivillige i jeres forening.

Uddannelsen er bygget op omkring 5 moduler af hver ca. 3 timers varighed. Mellem modulerne får I mulighed for at arbejde med de mange nye idéer hjemme i foreningen. I vil få tilknyttet en DGI-konsulent, som støtter jer med råd og vejledning gennem hele uddannelsen.

I deltager minimum to fra jeres forening sammen med andre foreninger i jeres område.

Oversigt over modulerne: 
 
Modul 1: Tendenser om frivillighed 
Formålet med 1. modul er at give en grundlæggende indflyvning i frivillighedens tendenser, finde frem til, hvad en god frivilligansvarlig er og samtidig kigge ind i jeres behov via analysen (frivillighedstesten), som er lavet i foreningen, inden I starter på uddannelsen.

Vi kommer bl.a. omkring: 
- Grundlæggende tendenser om frivillighed og udviklingen i civilsamfundet 
- Hvor udviklingspotentialet i forbindelse med frivillighed kan være i den enkelte forening 
- Megatrends som er vigtige, når vi snakker frivilligvenlig organisering 
- Livsfaseteorien – og hvordan vi igennem forskellige livsfaser ændrer vores engagement i foreningen 
 

Modul 2: Planlægning og organisering 
Formålet på modul 2 er at sætte organiseringen og opgaverne i fokus.

Vi kommer bl.a. omkring: 
- Hvordan organiseringen ser ud for den enkelte forening 
- Hvordan I skaber opgaveoverblik via konkrete opgaveskrivelser, og hvordan I bruger dem bedst 
- Hvilke muligheder digitalisering giver inden for frivillighed 
- Opsætning af visuelt årshjul for jeres forening 
 
Modul 3: Rekruttering, nye frivillige og involvering 
På 3. modul sættes særligt fokus på muligheder for at skabe en attraktiv forening for de frivillige og give jer forskellige metoder i forhold til at få nye frivillige.

Vi kommer bl.a. omkring: 
- Hvordan I skaber en attraktiv og frivilligvenlig forening 
- Hvilken betydning livsfaserne har for det frivillige engagement 
- Forskellige metoder til rekruttering af frivillige 
- Hvordan I laver en plan for frivillighed

Modul 4: Ledelse 
På modul 4 ser vi på, hvordan vi med den rette ledelse skaber de bedste rammer for jeres frivillige.

Vi kommer bl.a. omkring:

- Bevidsthed om ledelse af frivillige 
- Grundlæggende intro til ledelsesstile 
- Hvad er en foreningsambassadør? 
- Hvordan du bedst uddelegerer opgaver til frivillige – og til hvem?

Modul 5: Motivation og frivilligpleje 
5. og sidste modul har særligt fokus på motivation, frivilligpleje - herunder bl.a. anerkendelsesteknikker. Men ikke mindst skal vi fejre, at vi nu er kommet i mål med frivillighedsuddannelsen. 

Vi kommer bl.a. omkring:

- Teori og viden om fællesskaber for bedre at kunne motivere frivillige 
- Hvordan motiverer og anerkender du jeres frivillige? 
- Hvordan byder du nye frivillige velkommen og sikrer dem en god ”onboarding”? 
- Hvordan arbejder du med konflikthåndtering i det frivillige arbejde?

 
Det er muligt at søge tilskud hos jeres kommune. Se Tilskudsmuligheder

Der er 5 moduler:

modul 1 ”Tendenser om frivillighed”  Tirsdag den 24/10 kl.17.00-20.00 hos DGI Midt- og Vestsjælland

modul 2 ”Planlægning og organisering” Mandag den 13/11 kl.17.00-20.00 hos DGI Midt- og Vestsjælland

Modul 3 ”Rekruttering – nye frivillige og involvering” Mandag den 04/12 kl.17.00-20.00 hos DGI Midt- og Vestsjælland

Modul 4 ”Grundlæggende intro til ledelse af frivillige” Torsdag den 11/1 2024 kl.17.00-20.00 hos DGI Midt- og Vestsjælland

Modul 5 ”Motivation og frivilligpleje” Onsdag den 31/1 2024 kl.17.00-20.00 hos DGI Midt- og Vestsjælland

Alle moduler afholdes hos DGI Midt- og Vestsjælland, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde.

Der vil være forplejning til alle moduler.

Mathias Teglbjærg, Marianne Høyer, Margit Bak Grønnegaard

Alle modulerne afholdes i DGI Midt- og Vestsjællands lokaler på Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde. Der er gode parkeringsmuligheder i Kildegården.

Prisen for uddannelsen er 10.000 kr. for de to første personer i foreningen, herefter 1000 kr. pr. person. DGI medlemsforeninger opnår 10% medlemsrabat ved tilmelding.

Husk at undersøge om det er muligt at søge tilskud i jeres kommune.

Undervisere: 
Mathias Teglbjærg, Marianne Høyer og Margit Bak Grønnegaard. 
Alle tre er erfarne foreningsledere og konsulenter i DGI.  

Spørgsmål 
Vil du gerne vide mere om Frivillighedsuddannelsen, så skriv eller ring til Mathias Teglbjærg, Mathias.Teglbjaerg@dgi.dk Tlf. 7940 4678 / Mob. 2680 8830

Foreningens frivillige 
Frivillige kræfter er drivkraften i at skabe og udvikle landets mangfoldige foreningsliv. Få tip til at rekruttere, motivere og pleje flokken af frivillige i jeres forening HER.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer