Den svære kunst...

... at blive lokalområdets samlingspunkt. I BK Skjold går de derfor nye veje - de har lavet kunst i omklædningsrummet.

I Boldklubben Skjold i København kan spillerne i løbet af efteråret klæde om i det, klubben selv har døbt ’Danmarks vildeste omklædningsrum’. Foto: Jens Astrup

Kan kunst i omklædningsrummet løfte fodboldklubben til nye højder? Måske ikke direkte som en 12. mand på banen, men det kan være med til at skubbe til opfattelsen af den klassiske idrætsforening. Det mener de i hvert fald hos Boldklubben Skjold i København. Her kan spillerne fra Østerbro-klubben i løbet af efteråret klæde om i det, klubben selv har døbt ’Danmarks vildeste omklædningsrum’.

Læs også: Digital generalforsamling fik stor succes og gav øget interesse blandt medlemmerne

Mens de fleste omklædningsrum har et snert af sterilt hospitalsmiljø over sig – med anonyme hvide vægge rundt om træbænkene, hvide klinker i baderummet og klassisk grå-hvidt terrazzogulv – så bliver spillerne i BK Skjold fremover mødt af en farvemyriade i omklædningsrum nummer seks i klubhuset på P.H. Lings Allé. En udsmykning, der ved første øjekast leder tankerne hen på en kasse blandede Duplo-klodser eller Tivolis Hurlumhejhus.

Fakta: BK Skjold

  • Stiftet i 1915 og har hjemme på Østerbro i København.
  • En af Danmarks største fodboldklubber med 2400 medlemmer.

"Det handler om synlighed og om at bygge nye relationer til vores lokalområde. Hvis vi skal blive mere synlige og have en større rolle i vores lokalområde, så nytter det ikke, at vi kun rammer de to procent, der er interesseret i fodbold," konstaterer klubbens formand Jan Sørensen.

Relationer via kunst

Det er kunstneren Thorgej Steen Hansen, der har lavet totalinstallationen, hvor det store, sammenhængende vægmaleri pryder hele
omklædningsrummet fra gulv til loft: Træbænkene er malet gule, turkise, orange og røde, og væggene skifter mellem sort-hvide striber til
gule, røde og blå udsnit.

Klubbens filosofi

BK Skjold baserer sit ungdomsarbejde på en klar filosofi om, at den ikke frasorterer og udvælger børn i en tidlig alder. Derfor opererer klubben ikke med 1., 2. og 3. hold i ungdomsrækkerne. Det sker først i de ældste ungdomsårgange og på seniorniveau. I stedet roterer spillerne ofte mellem forskellige hold.

Vægmaleriet er blandt andet inspireret af spilledragterne fra mange forskellige fodboldhold verden over, og hvis omklædningsrummet
på den måde kan inspirere klubbens spillere til mere sambabold og akrobatiske afslutninger, så er det et plus, som formand Jan Sørensen
gerne tager med i købet. Men det er dog ikke pointen med initiativet, fortæller han.

"Måske vil der komme nogle kunstinteresserede forældre herned, som tænker ’hey, måske skulle vores datter gå til fodbold her’. Det er et forsøg på at få mere opmærksom på os som klub og rykke på opfattelsen af os, så vi på den måde kan få nogle flere ned i klubben," siger Jan Sørensen.

BK Skjold Jan Sørensen 2.jpg

Jan Sørensen og resten af bestyrelsen i BK Skjold er ikke bange for at gå alternative veje for at styrke klubånden på og uden for fodboldbanen. Foto: Jens Astrup.

Han anerkender, at omklædningsrummet er en alternativ måde at skaffe synlighed, og det er også et initiativ, som klubben har fået lidt røg for fra fodboldklubber, fortæller han. Men bag de varme farver i omklædningsrummet ulmer et seriøst ønske om at åbne klubben for omverdenen.

Læs også: En fodboldklub år 2015: Foredrag, debat og digitalisering

"For mig handler det om, at vi skal gøre noget, der skiller sig ud. På den positive måde. Og det skal have den effekt, at vi kan nå nogen, der ellers aldrig ville se os," siger Jan Sørensen.

BK Skjold omklædningsrum 4.jpg

Der var godt humør hos et af BK Skjolds kvindehold, da de som nogle af de første fik lov til at benytte ’Danmarks vildeste omklædningsrum’. Foto: Jens Astrup.

Mere end en fodboldklub

Thorgej Steen Hansens kunstinstallation er kun midlertidig og skal efter planen pilles ned igen i december. Men initiativet lægger sig i kølvandet af en større skitse, der ifølge Jan Sørensen gerne skal ændre på fordommene om klubben fra den klassiske, måske lidt støvede
idrætsforening til at være et bredere kulturelt, sportsligt og socialt omdrejningspunkt i lokalområdet på Østerbro.

Hvis ikke vi arbejder for idealet om, at det er vores forening, som folk aktivt skal deltage i, så bliver vi bare et slags fitnesscenter-light, hvor folk kommer og går

Jan Sørensen, formand BK Skjold

I den proces er bestyrelsen ikke bange for at tænke kreativt, og derfor står der eksempelvis også debataftener og foredrag på menuen i klubben.

"Vi er en klassisk forening, der har rødder langt tilbage i tiden, men hvordan gør man lige Grundtvig, folkeoplysning og demokrati nærværende i 2020 her midt på Østerbro," spørger Jan Sørensen retorisk, inden han leverer BK Skjolds bud på løsningen:

"Vi vil gerne åbne klubben op for omverdenen, gøre vores klubhus til et slags moderne forsamlingshus, der er vedkommende for folk i dag, men som samtidig bygger på de tanker og idealer, vores foreninger blev stiftet af for mange år siden. For hvis ikke vi arbejder for idealet
om, at det er vores forening, som folk aktivt skal deltage i, så bliver vi bare et slags fitnesscenter-light, hvor folk kommer og går. Så foredrag og debataftener – og nu det her med omklædningsrummet – handler alt sammen om at lave nogle små skridt i den retning," forklarer Jan Sørensen.

Digitale generalforsamling giver åbenhed

De små skridt i retningen af en mere moderne og åben idrætsforening sker også digitalt. BK Skjold var blandt de første klubber, der for tre-fire år siden eksperimenterede med digitale generalforsamlinger. Det tiltag viste sig hurtigt populært, og de første digitale generalforsamlinger gav et deltagertal, der var ti gange større end normalt.

Læs også: Gør generalforsamlingen digital

"I forhold til det fysiske fremmøde er vi som regel ’the usual suspects’ på en 10-20 stykker, men vi har nogle gange oplevet at være 150-160 stykker med digitalt fremmøde. Vi er langt fra nået i mål endnu med formen og udførelsen, men bare til vores seneste generalforsamling i juni var vi 78. Så uanset hvad, har det en effekt på folks deltagelse, og det er noget, vi bliver ved med," siger Jan Sørensen.

Ifølge klubformanden er de digitale løsninger et vilkår, som alle foreninger bliver nødt til at forholde sig til i takt med, at de digitale muligheder udvikles og forbedres. Og der er flere fordele for medlemsdemokratiet, hvis man som forening tør inddrage sine medlemmer digitalt, mener Jan Sørensen.

I BK Skjold bliver dagsordenen eksempelvis lagt ud digitalt en måned inden generalforsamlingen, og medlemmerne kan komme med indspark til den. Det er lige fra forslag, der kræver direkte afstemninger, til ufuldstændige input og tanker, der kan arbejdes videre med.

Selve årsberetningen lagde Jan Sørensen ud i fem videobidder á to til seks minutter på foreningens Facebookside. Og efter generalforsamlingen kommer medlemsdemokratiet i BK Skjold også til sin ret, fortæller han.

"Vi stemmer ikke på selve generalforsamlingen. Regnskab, budgetforslag, valg til tillidsposter – alt bliver lagt ud til medlemmerne bagefter, som de kan stemme om. Det er i virkeligheden det største kvantespring, de digitale løsninger giver os. Fra at vi var den der lukkede gruppe på 10-20 mand, der vidste noget om driften, så bliver det lagt ud til alle medlemmerne. Det giver en større åbenhed, en mere demokratisk tilgang i foreningen," mener Jan Sørensen