Ekspert: Sådan får bestyrelsen succes med forandringer

Det behøver ikke at skabe konflikter at føre forandringer ud i livet. Foreningens medlemmer skal bare vide, hvad der foregår, mener ledelsesekspert.

Medlemmerne skal vide, hvad der foregår. Men du behøver ikke fortælle det lige med det samme.

I enhver organisation vil 90 procent af medlemmerne bare vide, at de har deres arbejde, og at de har en god leder lige over sig.

Læs også: Ekspert: Se konkurrenten som kollega og få flere medlemmer

Det mener professor i strategi og forretningsudvikling Anders Drejer, der blandt andre rådgiver virksomheder og erhvervsledere.

Den teori tør han godt overføre til foreningslivet, og derfor mener han heller ikke, at store forandringer nødvendigvis fører til konflikter.

Medlemmerne skal bare vide, hvad der sker, og Anders Drejer anbefaler, at man venter så længe som muligt med at fortælle om det.

”Medlemmerne vil ikke opdage det, før der for eksempel bliver ændret på, hvor de træner. For at være ærlig tror jeg, de er ligeglade. Fællesskabet opstår ved, at vi er sammen fysisk, så om det er her eller der, eller om foreningen hedder det ene eller andet er ligegyldigt. De skal bare vide det.”

Mange er der bare

God forandringsledelse er først og fremmest gennemsigtighed. At ledelsen eller bestyrelsen informerer om, hvilke beslutninger den tager og hvorfor.

Læs også: Tre landsbyklubber vender ond cirkel med samarbejde

Så kan medlemmerne møde op til generalforsamlingen og være med til at vælge bestyrelsen, eller de kan blive hjemme og samtykke.

Det er sådan, det er i foreningslivet. Der er nogle få, der gør noget, og så er der mange, der bare er der.

Anders Drejer

På den måde minder foreningslivet om markedskræfterne. Anders Drejer mener, at du kan gøre hvad som helst, så længe du er ærlig om det, foreningen fungerer, og medlemmerne bakker op.

Stopper de med det, er det nok ikke den rigtige beslutning, bestyrelsen har taget.

Anders Drejer

  • Professor ved Saint Paul Business School.
  • Forfatter og foredragsholder om emner som ledelse og organisatorisk forandring.
  • Rådgiver for virksomheder og erhvervsledere.
  • Bestyrelsesmedlem i bokseklubben Aarhus Athlet Klub.

”De fleste af os vil bare gerne være i fred. Det er sådan, det er i foreningslivet. Der er nogle få, der gør noget, og så er der mange, der bare er der. Hvis bare der er ro på bagsmækken, skal vi nok møde op til træning, og hvad der foregår oppe i himlen, er vi ligeglade med,” siger han.

Sammensæt det rette team

De fleste forandringsprojekter fejler, fordi ledelsen ikke formår at eksekvere de gode idéer. Det skyldes ofte, at der er for mange gode idémennesker og for få, der er gode til at føre idéerne ud i livet.

Læs også: Sådan endte svær fusion med fulde hold for tre klubber

Her kan det måske betale sig at kigge mod naboforeningen – selvom I måtte betragte hinanden som konkurrenter.

”I kan sagtens arbejde sammen alligevel. Det handler bare om, at I lægger personlighed til side og siger, at det her ikke handler om dig eller foreningerne,” siger Anders Drejer.

For måske har naboen netop de kompetencer, som I mangler. Jo flere forskellige typer mennesker og kompetencer, I kan få med i bestyrelsen, jo større er chancerne for, at I lykkes med jeres forandringer.

”Det er irriterende, og det er hårdt, for de mennesker er jo ikke ligesom jer. Men det er det, I skal gøre.”