Ekspert: Se konkurrenten som kollega og få flere medlemmer

Når I ser naboforeningen som en kollega fremfor en konkurrent, kan I ved fælles hjælp tiltrække endnu flere medlemmer til jer begge.

Selvom I konkurrerer på banen, kan I sagtens arbejde sammen udenfor.

Ser i naboforeningen som en konkurrent, der kan stjæle jeres medlemmer? Så er I ikke alene.

Læs også: Ekspert: Sådan får bestyrelsen succes med forandringer

Det er helt naturligt for mennesker at tænke 'dem og os'. Men det er ikke gavnligt for foreninger, der gerne vil vokse og tiltrække nye medlemmer. De har brug for konkurrenter, som de i virkeligheden bør se mere som kolleger.

Forskning viser nemlig, at du ikke kan klare dig uden konkurrenter, hvis du vil vokse. Det fortæller Janne Skakon, der er organisationspsykolog.

”Vi har viden om, at når vi samarbejder, selvom vi er konkurrenter, så er der større chance for at overleve. Vi kan for eksempel se, at de steder i samfundet, hvor der er flere caféer i samme område, er der flere kunder. Det er sådan en dynamik,” siger hun.

Når nogle vinder, vinder andre også

Man bruger begrebet konkollegaskab om et professionelt samarbejde mellem parter, der vælger at se sig selv som kolleger, uden at glemme at der stadig er konkurrence.

Det gør de, fordi de tror på, at de ikke kan klare sig uden hinanden. Ifølge Janne Skakon ser mange konkurrence som en proces, hvor nogle vinder, og andre taber.

Ligeså snart der er positiv synlig opmærksomhed, er der endnu flere, der får idéen til at prøve en idræt.

Janne Skakon

I foreningssprog kan det betyde, at når nogle får flere medlemmer og sponsorindtægter, forsvinder medlemmerne og sponsorerne fra andre foreninger. Men sådan er det ikke nødvendigvis.

Læs også: Tre landsbyklubber vender ond cirkel med samarbejde

”Når vi er bange for, at medlemmerne går til konkurrenten, handler det om en opfattelse af, at der er et bestemt antal medlemmer derude. Men det er sjældent tilfældet. Ligeså snart der er positiv synlig opmærksomhed, er der endnu flere, der får idéen til at prøve en idræt,” siger hun.

Janne Skakon

  • Ekstern lektor i Arbejds- og organisationspsykologi på Københavns Universitet.
  • Ph.d. i organisationspsykologi.
  • Psykologisk konsulent i erhvervslivet.

Hvor giver samarbejdet mening

Hvordan skaber I så den positive synlige opmærksomhed sammen? Først skal I kigge på, hvordan og på hvilke områder det vil være en styrke at samarbejde.

Dernæst kan I finde ud af, hvilke fælles interesser I har, og hvordan hver jeres ressourcer tilsammen kan hjælpe jer derhen.

”Visionen for samarbejdet skal være at lave noget positiv larm og opmærksomhed omkring jeres fede idrætter, og så skal medlemmerne nok komme. I hjælper jer selv, idrætten og måske også samfundet. Jeg tænker, at alle bliver vindere,” siger Janne Skakon.

Ingen siger, at I skal samarbejde om alt. Der skal være steder, hvor I fortsat dyrker hver jeres identitet og det, der gør jer til lige præcis den forening, I er.

Medlemmerne er ikke ens, så der kan også være en styrke i, at to foreninger med meget forskellige målgrupper arbejder sammen om at tiltrække flere nye.

Læs også: Sådan endte svær fusion med fulde hold for tre klubber

Løft vidensniveauet

Selvom et samarbejde lyder helt oplagt, vil I sandsynligvis møde modstand på vejen. Ikke mindst fra nuværende medlemmer, der måske er skeptiske overfor et samarbejde med ærkefjenden.

Her er det afgørende, at bestyrelsen udfordrer modstanden med konkret viden.

Bestyrelsen kan for eksempel fortælle, hvad man hidtil har gjort, og hvorfor det ikke har været tilstrækkeligt. Dernæst kan man præsentere årsagerne og ikke mindst fordelene ved et samarbejde.

På den måde giver man foreningen, hvad Janne Skakon kalder et vidensløft.

”Hvis vi starter med at løfte vidensniveauet, så udgangspunktet bliver faktabaseret og ikke bare noget, vi synes, så vil det være nemmere at handle anderledes derefter. Ellers kan vi gøre, som vi altid har gjort, på baggrund af en skæv forestilling om, hvad der er det rigtige.”