Foreninger og frivilligt arbejde giver bedre livskvalitet på landet

Når man gør noget godt for andre ved at udføre frivilligt arbejde kontinuerligt over længere tid, så giver det en bedre livskvalitet hos den frivillige. Det viser foreløbige resultater fra ny forskning i livskvalitet på landet.

”Der ligger en energi i at kæmpe for sit lokalområde sammen med de andre, der bor der," siger Evald Bundgaard Iversen, , leder af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Foto: Bent Nielsen

Forskning i livskvalitet på landet

I RealDanias forskningsprojekt ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ er 7.000 danskere blevet spurgt om deres livskvalitet.

I landdistrikterne svarer 82 pct., at de har ”en høj livskvalitet”, mod 76,8 pct. på landsplan og 74,7 pct. i København.

Ud over geografiske variationer i livskvalitet undersøger forskerne livskvalitet i hverdagslivet, i civilsamfundet og i det byggede miljø.

Læs mere hos RealDania: Livskvalitet i yderområder og landdistrikter.

Frivilligt arbejde i en forening er for nogle en af nøglerne til en bedre livskvalitet. Uanset om de frivillige udfører opgaver for at skabe nogle gode muligheder for andre, for sig selv eller måske for hele lokalsamfundet, så angiver de, at det frivillige arbejde har en positiv betydning for deres livskvalitet.

Det viser foreløbige resultater fra forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’, som Realdania står bag. Projektet undersøger, hvorfor livskvaliteten på landet er højere end i byerne. Et af de områder, som forskerne har set nærmere på, er, hvilken betydning foreninger og fysiske mødesteder har for borgernes oplevede livskvalitet.

”Vi har både interviewet nogle, der er meget engagerede i foreningslivet, og nogle, der kun er lidt involveret. Billedet blandt de meget engagerede er ret klart: Det er det kontinuerlige engagement, der tæller for dem,” siger Evald Bundgaard Iversen, leder af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet. Han står for civilsamfundsdelen af Realdanias undersøgelse.

”Det har stor betydning for de personer, vi har interviewet, at man som frivillig indgår i fællesskabet. At der er relationer. Men vi kan ikke konkludere, at folk, der ikke arbejder frivilligt, har en lavere livskvalitet. De interesserer sig sandsynligvis bare for noget andet,” siger han.

Flere er frivillige på landet

Generelt spiller foreninger og civilsamfund en større rolle for folk i landområder end i byer, fortæller Evald Bundgård Iversen.

Andre undersøgelser viser, at i landdistrikter er en højere andel af befolkningen involveret i frivillighed, og de bruger flere timer på det hver måned, end man gør i byerne. Borgerne udfører også frivilligt arbejde i flere forskellige foreninger, end man gør i byerne.

Evald Bundgård Iversens undersøgelse består af knap 30 kvalitative interviews med personer fra tre geografisk spredte landdistrikter, der alle ligger mere end en halv times kørsel fra en større by. I alle tre områder er der en efterskole, basale sports- og kulturfaciliteter (f.eks. en hal og i nogle tilfælde også et kulturhus), og to af områderne har en folke- eller friskole, mens skolen er blevet lukket i det tredje område.

En central forskel på at bo på landet og i byerne er ifølge flere af interviewpersonerne opfattelsen af, at det er nødvendigt at bidrage, hvis der skal ske noget. Og den øgede nødvendighed bidrager tilsyneladende til livskvaliteten

Evald Bundgård Iversen

Tre mekanismer påvirker livskvaliteten

De foreløbige resultater viser, at der synes at være tre mekanismer i spil, når det handler om frivillighed og livskvalitet:

 ”For det første opleves det som givende at gøre noget godt for andre, også selv om man måske ikke selv deltager i aktiviteten. Et eksempel er, når en bestyrelse vil oprette en aktivitet for områdets børn og unge. Det giver de unge nogle nye muligheder, men de voksne i bestyrelsen får også noget ud af det, for de oplever, at de bidrager til lokalområdet,” forklarer han.

 ”Den anden mekanisme handler om det personlige udbytte, man får ved at gøre en frivillig indsats. Opgaverne giver f.eks. et bredere kendskab til andre i lokalområdet, nogle langvarige relationer og følelsen af at høre til i fællesskabet,” forklarer Evald Bundgård Iversen.

Den tredje mekanisme handler om at stå sammen mod de udfordringer, der kan true et lokalsamfund, f.eks. at der ikke er aktiviteter for de unge, eller at skolen skal lukkes.

Nødvendigt at bidrage, men ikke en sur pligt

”Der ligger en energi i at kæmpe for sit lokalområde sammen med de andre, der bor der. Flere giver udtryk for, at det er nødvendigt, at nogle gør en indsats, for ellers sker der ingenting. Så det er lidt en pligt at være frivillig, men det er ikke en sur pligt. De interviewede er meget bevidste om, at hvis ingen gjorde noget, så ville der ikke være de muligheder, de har i dag,” forklarer Evald Bundgård Iversen.

 ”En central forskel på at bo på landet og i byerne er ifølge flere af interviewpersonerne netop opfattelsen af, at det er nødvendigt at bidrage, hvis der skal ske noget. Og den øgede nødvendighed bidrager tilsyneladende til livskvaliteten, fordi den synes at forstærke følelsen af, at man gør en forskel for lokalområdet sammen med andre.”

Skolelukninger kan blive for meget

Ganske vist kan dét at kæmpe for sit lokalområde føre til bedre sammenhold og højere livskvalitet, men der er en grænse. Hvis skolen lukker og børnene flytter over til nabobyens skole og laver aktiviteter i foreningerne dér, er det svært at kæmpe imod. Kampen kan blive for hård, og de frivillige kan udtrættes.

”Når skoler lukkes, udfordres særligt fritidslivet for børn og unge, da de ofte vil flytte deres aktiviteter til der, hvor de går i skole. Det kan gøre det sværere for foreningerne at fortsætte med deres aktiviteter, og på den måde kan en skolelukning svække civilsamfundet,” påpeger Evald Bundgård Iversen.

”Sådan en situation kan resultere i, at livskvaliteten bliver lavere for dem, der er frivillige i foreningerne. Måske bliver den også lavere for den lokalbefolkning, der nu oplever, at der ikke er det samme udbud af aktiviteter,” siger han og tilføjer, at politikerne skal have dette aspekt med i deres overvejelser, når de planlægger skolelukninger.

De endelige resultater af forskningsprojektet forventes at blive offentliggjort i slutningen af 2022.

Evald Bundgård Iversen er også i gang med et andet forskningsprojekt, der handler om foreningers betydning for lokal udvikling. Der forventes resultater i midten af 2023.