Hold de unge i loopet

Det er idrætsforeningens ansvar at holde de unge i foreningen, når de returnerer fra efterskole til en virkelighed med større ansvar og mindre tid, mener ekspert.

For at holde de unge, der er på efterskole, i idrætten efter endt ophold, er det vigtigt med god kontakt, mener forsker. Foto: KIE

Forsker: Hvis du sidder i en idrætsforening og gerne vil holde på de unge kræfter, når de vender tilbage fra idrætsefterskolen, så er det vigtigste at række ud og fortælle dem - både før, under og efter opholdet, at de stadig er ønsket, når de kommer hjem, lyder det fra Jens Christian Nielsen.

Han er ph.d. og lektor på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, hvor han de seneste 25 år blandt andet forsket i ungdomslivet, unges trivsel og deres deltagelse og engagement. Han mener, det er vigtigt, at foreningerne tager et stort ansvar i den periode i unges liv, hvor mange tager på idrætsefterskole. Det er nemlig en periode fyldt med forandringer og et større ansvar for de unge, og her kan tilkendegivelsen og hjælpen fra idrætsforeningen være en vigtig brik i at få de unge tilbage i foreningen efter efterskoleopholdet.

Nyt og større ansvar

"Samtidig med at den unge får større ansvar for eget liv, sker der også meget nyt i det organiserede fritidsliv, hvor mange måske overvejer at orientere sig mod elitesport eller helt at stoppe, når de skal på ungdomsuddannelse. De unge ryger lidt ud af foreningsloopet, når de starter på en ungdomsuddannelse, og pludselig skal de til at finde ud af, hvordan fritiden skal passes ind i deres liv. Får de overhovedet tid, og skal der skrues op for træningen også?" spørger Jens Christian Nielsen.

Der sker både noget fysisk og psykisk, når man kommer hjem fra efterskolen. Ungeforskeren peger på, at det større ansvar for eget liv har en stor betydning for de unge. Man skal nu selv komme til og fra skole og idræt, og mange begynder at tage i byen:

"Det gør noget mentalt ved de unge, at så meget nu er op til dem selv, og det kan gøre det sværere at finde det, der socialt kitter tingene sammen. De har mange muligheder, og mange synes måske, det er lettere at tage i fitness. Det er nu op til dem selv, hvor tingene foregik mere automatisk, mens de gik i folkeskole." 

Hey, kom tilbage

Medmindre foreningen har været gode til at holde hånd i hanke med de unge før og efter deres efterskoleophold, kan de unge let glide foreningslivet af hænde i teenageårene.

"For idrætsforeningerne gælder det om at være meget eksplicitte og specifikke over for dem, der tager på efterskole. Kan de unge sætte deres medlemskab på pause, er der plads til dem, når de vender tilbage, og hvordan kan idræt passes ind i deres nye virkelighed?"

Jens Christian Nielsen nævner også vigtigheden af, at foreningen bevarer kontakten med den unge før, under og efter efterskoleopholdet:

"Spørg dem, hvordan de selv ser deres fremtid i foreningen, og hvad foreningen kan gøre for, at de vender tilbage."

Få lagt en plan

Hvis de unge får tilbudt både muligheder og hjælp til planlægning, så mener ungeforskeren, at det højner muligheden for, at den unge vender tilbage til foreningslivet. Gennem dialog kan forening og den unge mærke, hvor foreningen er på vej hen:

"Spørg ind til de unges fremtidsplaner, hvor de er henne nu, og hvor stor træningsmængde de har lyst til og mulighed for fremover. Hvis idrætsforeninger kan hjælpe de unge med at lægge gode planer, så det passer sammen med deres skole og hverdag, så giver det gode muligheder for de unge at indgå i fællesskaber igen. Selvom de selv får ansvar og skal koordinere deres eget liv, kan de godt lide også at få tilbudt hjælp," siger Jens Christian Nielsen.

Idrætsefterskoleundersøgelsen

Nedenstående tal er fra Idrætsefterskoleundersøgelsen er gennemført af Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) og Center for Grundskoleforskning på SDU. Undersøgelsen er gennemført af Ph.d.-stipendiat Lise Maria Elkrog-Hansen og Videnskabelig assistent Sofie Morley. Undersøgelsen er en del af ph.d.-projektet ”Idrætsefterskoler – dannelse med krop og sjæl”, der er støttet af Kulturministeriets Forskningspulje. Der er 44 efterskoler med i undersøgelsen som 5.775 elever har gennemført.