Skolereformen udfordrer foreningerne

Tre ud af ti foreninger forventer, at skolereformen koster medlemmer blandt de 5-16-årige. Det viser Udspils undersøgelse af skolereformens betydning i foreningerne

”I år har vi valgt at sige, at det er reform-år, og hvis vores forventning, til at medlemstallene falder, holder stik, så er det ikke et år, hvor vi kun tænker, at vi, som forening, gør noget forkert.” Sådan skriver en af de 1668 foreningsledere, der har besvaret spørgsmål i Udspils undersøgelse om skolereformens betydning for foreningerne.

Lige begyndt

Undersøgelsen, der er foretaget blot otte uger efter reformstart, giver et førstehåndsindtryk af konsekvenserne. Her har vi samlet et udpluk, af foreningsledernes kommentarer. Mange er med rette afventende. For eksempel svarer en formand: ”Vi vil gerne vente med at vurdere betydningen, til der er faldet mere ro over det hele. Mange er jo blevet forskrækkede over alt det nye. Selv om det lige nu tegner lidt svært, håber vi da, at det vil blive til gavn for både klub og skole. Vores skole har en afdeling i en naboby, og det gør det absolut ikke nemmere (busser m.m.).” En anden svarer: "Kan ikke helt gennemskue betydningen på den lange bane, men på den korte bane ser det ikke for godt ud med deltagelsen på holdene om eftermiddagen."

Omstillingsparate

Formændenes svar spænder fra frygt til forhåbning og også en vilje til at løse udfordringerne: "Vi er en større forening med over 2000 medlemmer, og jeg tror på, at vi nok skal omstille os, for vi er forholdsvis ressourcestærke, men jeg har et billede af, at bredden falder fra, fordi børnene er for trætte efter en lang skoledag. Eliten skal nok holde ved, for de er meget målrettede og afklarede. Men for bredden i dansk idræt er skolereformen ikke en god udvikling."

I år har vi valgt at sige, at det er reform-år, og hvis vores forventning til, at medlemstallene falder, holder stik, så er det ikke et år, hvor vi kun tænker at vi, som forening, gør noget forkert.

Anonym formand i en idrætsforening

Koster medlemmer

Et flertal på 54 procent oplever, at tilslutningen er uændret blandt børn og unge, mens tre ud ti, der har aktiviteter for 5-16 årige, vurderer, at de mister medlemmer. "Det er meget trætte børn, der kommer til træning (de der ikke har meldt sig ud), og antallet af småskader er stigende," lyder et svar.  "Vi oplever, at børn kun magter én aktivitet efter skoletid, hvor de før hen kunne gå til 2-3 ting," lyder et andet svar. Der er dog også dem, der glæder sig over, at børnene er klar til idræt, når skolen er slut. Men har man færre medlemmer, koster det i bredden, angiver flere. ”Det er træls med for få i årgangene, fordi der i forvejen er stor forskel på niveauet.”

Sammenlægning eller lukning

Blandt foreninger, der oplever et fald i tilslutningen, kan konsekvensen blive ”holdsammenlægning og øget fokus på samarbejde med naboklubber.” En formand skriver: "Vi nedjusterer vores ungdomsaktiviteter til at være medlemsfamilieorienteret." Andre forudser nedlæggelse af hold eller lukning af afdelinger: "Måske bliver vi nødt til at lukke afdelingen," svarer en formand for en underafdeling i en større klub.

Måske bliver vi nødt til at lukke afdelingen

Anonym formand for en underafdeling

Pres på tider og faciliteter

En ud af fire foreningsledere svarer, at reformen allerede har påvirket foreningens tider og faciliteter i denne sæson, typisk i form af øget pres på faciliteter og redskaber: "Skolen har flere haltider, så det bliver taget fra foreningens tider," lyder et typisk svar. "Længere skoledag betyder lidt senere træningsstart på enkelte idrætsgrene," lyder et andet. Ændringerne kan også have konsekvenser for andre end børn i skolealderen: "Det eneste sted, vi p.t. bliver ramt, er vores seniormotion, som er i dagtimerne. Der har vi i år måttet ændre tider, da skolen skal bruge mere tid i haller og sale."

Ikke i gang med samarbejde endnu

54 procent af foreningerne samarbejder endnu ikke med skolen – og også her kan foreningerne imødese en udfordring: "Vi har ikke kun en enkelt skole at samarbejde med, men hele kommunens," svarer en formand. Flere venter på, at skolerne bliver samarbejdsklar: "Vi har ventet på at høre fra skolen, har intet hørt, og vi har sendt dem mails, men de er ikke klar til at se, hvordan vi kan samarbejde."