Vigtig viden om generalforsamlinger

Her får du advokat Steen F. Andersens svar på ti typiske spørgsmål om generalforsamling i foreningen:

Hvem har stemmeret, og hvem kan vælges til bestyrelsen? Hvordan vælger man, når formanden har forladt posten i utide?  Her er ti hyppige spørgsmål om regler og retningslinjer for generalforsamlinger:

DGI's Foreningsrådgivning

Savner du svar på dine spørgsmål om generalforsamling, foreningsjura, forsikring eller økonomi?

Så spørg DGI's foreningsrådgivere! Send dit spørgsmål til udspil@dgi.dk eller se flere svar i foreningsrådgivningen.

#1. Forældres stemmeret

En mor er i tvivl, om hun har tale- og stemmeret ved en generalforsamling i sin femårige datters rideklub. I klubbens vedtægter står således:

”Stemmeberettigede på generalforsamlingen er æresmedlemmer og alle medlemmer over 16 år, der er lige med i kontingent, og som har været medlem af klubben de sidste tre måneder, før generalforsamlingens afholdelse. Juniorer har dog stemmeret til rent sportslige afstemninger samt ved valg af juniorudvalgsformand.”

Svar fra Steen F. Andersen: Som spørgeren er inde på, kan der være tvivl. Jeg vil dog anse det for rigtigst at antage, at reglen alene tilsigter at regulere, hvornår børn og unge selv kan stemme. Min vurdering er, at den almindelige regel om, at en forælder kan tale og stemme for sit barn, også gælder her. Moderen kan derfor tale og stemme for sin femårige datter.

#2. Hvornår er man medlem?

Kan man tegne medlemmer umiddelbart inden en ekstraordinær generalforsamling? Eller sætter datoen en naturlig grænse for indmeldelse?

Svar fra Steen F. Andersen: Hvis vedtægterne ikke indeholder regler om det, kan medlemmer indmeldes også op til en ekstraordinær generalforsamling og have stemmeret på denne. Det må dog antages, at bestyrelsen skal have en rimelig tid til at tage stilling til, om ansøgningen om medlemskab accepteres.

Bestyrelsens huskeseddel

  • Hvilken dato skal vi holde generalforsamling i år? Tjek reglerne i vedtægterne!
  • Hvornår skal vi senest indkalde? Tjek vedtægterne!
  • Hvordan skal vi indkalde? I avisen, på hjemmesiden eller i et nyhedsbrev?
  • Hvem er på valg? Tjek evt. referat fra sidste år.
  • Hvem ønsker ikke genvalg? Har bestyrelsen forslag til afløsere?
  • Er der indkommet forslag eller har bestyrelsen selv et forslag?
  • Hvordan skal dagsordenen se ud?
  • Har vi et forslag til dirigent?

#3. For få kandidater

Til en generalforsamling vil flere bestyrelsesmedlemmer udtræde før tid, men de vælger at blive, da generalforsamlingen ikke kan stille tilstrækkelig mange nye kandidater. Til gengæld møder to interesserede efter opfordring op til det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Kan de deltage i bestyrelsesarbejdet frem til næste generalforsamling, hvor de kan vælges formelt og på samme vilkår som valgte medlemmer? Kan man tage beslutningen om dem på det efterfølgende bestyrelsesmøde og indskrive den i referat eller indkalde til ekstraordinær generalforsamling?

Svar fra Steen F. Andersen: De pågældende kan kun deltage på uformel basis, og kan ikke tillægges stemmeret. Det rigtige vil være at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, så de kan blive indvalgt.

#4. Forlader posten i utide

I en bestyrelse med 11 medlemmer er de 5 typisk på valg i lige år og de øvrige 6 på valg i ulige år. Et af de bestyrelsesmedlemmer, som ikke er på valg ved den ordinære generalforsamling, træder ud af bestyrelsen, og suppleanterne er ikke længere disponible. Hvordan håndteres valgene på generalforsamlingen, for eksempel i et lige år?

Svar fra Steen F. AndersenGeneralforsamlingen vælger 5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år samt 1 bestyrelsesmedlem for 1 år.

#5. Suppleant i arbejdstøjet

I en bestyrelse er et medlem fratrådt i sin valgperiode, og suppleanten er indtrådt. Skal posten besættes ved valg på førstkommende generalforsamling?

Svar fra Steen F. Andersen: Suppleanten indtræder for den valgperiode, som det fratrådte bestyrelsesmedlem havde. Så det afhænger af denne periodes udløb.

#6. Ny rollefordeling

En formand ønsker ikke genvalg, men generalforsamlingen opstiller og vælger det antal bestyrelsesmedlemmer, som vedtægterne foreskriver. Da ingen af de nye i bestyrelsen ved den efterfølgende konstituering ønsker at overtage formandsposten, indvilger kassereren i at tage posten. Den nye formand er regnskabskyndig. Derfor er det praktisk at fordele kassererens opgaver på de to personer. Strider det imod nogle regler at omfordele rollerne?

Svar fra Steen F. Andersen: Det er tilladt at omfordele rollerne, når blot kassereren har det formelle ansvar over for bestyrelse og generalforsamling. Jeg forstår vedtægterne sådan, at generalforsamlingen vælger alle bestyrelsesmedlemmer uden øremærkede poster, og derefter er det op til bestyrelsen at konstituere sig med formand, kasserer mv.

Er det derimod generalforsamlingen, der direkte foretager valgene til formand og kasserer, kan bestyrelsen ikke lave om på dette, og så må der en ekstraordinær generalforsamling til for at bytte om på rollerne. Det er i øvrigt altid vigtigt, at mindst to bestyrelsesmedlemmer har adgang til at følge bevægelser på bankkonto for at modvirke uregelmæssigheder.

#7. Regnskab uden revisors godkendelse

En revisor har fået et regnskab til godkendelse, men mener at han ikke kan godkende det. Kan generalforsamlingen godkende regnskabet, når revisoren ikke kan/vil?

Svar fra Steen F. Andersen: Generalforsamlingen må forholde sig til revisors anmærkninger og kan så vælge at godkende regnskabet på trods af disse. Mener generalforsamlingen, at regnskabet som følge af revisors bemærkninger ikke kan godkendes, må der udarbejdes et nyt regnskab.

#8. Mistillid til hele bestyrelsen

Kan hele bestyrelsen væltes på en ekstraordinær generalforsamling, hvis forslaget kommer op?

Svar fra Steen F. Andersen: Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der er krævet ekstraordinær generalforsamling for behandling af et forslag om afsættelse af hele bestyrelsen. Sådan et forslag kan en ekstraordinær generalforsamling godt behandle, da det har karakter af stillingtagen til, om der udtrykkes mistillid til hele bestyrelsen med den virkning, at den skal gå af. Der kan herefter vælges en ny bestyrelse på samme generalforsamling. Er situationen derimod den, at spørgsmålet om mistillid rejses spontant på en generalforsamling, kan der stemmes om bestyrelsens afgang, men nyvalg bør foregå på en ny særskilt indkaldt generalforsamling.

#9. Nyvalg efter ekstraordinær generalforsamling

Ifølge en forenings vedtægter er to bestyrelsesmedlemmer på valg i lige år, og tre i ulige år på de ordinære generalforsamlinger. Men nu har foreningen haft en ekstraordinær generalforsamling med nyvalg til alle fem poster. Skal alle fem genvælges på førstkommende ordinære generalforsamling?

Svar fra Steen F. Andersen: Valgperioden følger derefter den almindelige turnusordning i vedtægterne. Der bør være taget højde for dette ved de valg, der er foretaget på den ekstraordinære generalforsamling, så valgperioder er anført. Er det ikke tilfældet, må der på den ordinære generalforsamling trækkes lod om, hvem der er på valg på dette (tre eller to, afhængig af om lige eller ulige år).

#10. Emner på ekstraordinær generalforsamling

En formand går i utide. Næstformanden indtager hans plads, og bestyrelsen indsætter en fungerende næstformand. Nu ønsker en kreds af medlemmer en ekstraordinær generalforsamling. De samler det antal medlemmer, som vedtægterne kræver, men er ikke enige om, hvad der skal stå i indkaldelsen. De har flg. forslag:

  1. Man kan kun indkalde for at vælge ny formand
  2. Man kan indkalde og vælge ny formand og ny næstformand
  3. Man kan indkalde og have alt på dagsordenen, da generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Hvilke af de tre punkter er korrekt?

Svar fra Steen F. Andersen: En ekstraordinær generalforsamling kan omfatte alle de emner, der er stillet krav om behandles, og som fremgår af dagsordenen for mødet. Det er altså løsning tre, der er den rigtige.