DM-konference september 2017

20 foreninger er med i den 7. udgave af DM i Foreningsudvikling, som starter ved en konference lørdag den 30. september i Ollerup. Konferencen er også ramme om en festlig finale for de 20 foreninger, der slutter DM 2016-17.

DM-konferencen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup er i gang. Hanne Lene Haugaard, formand for DM i foreningsudvikling, byder velkommen til 20 foreninger, der har været med siden september sidste år, og 20 foreninger, som tager hul på et år med udvikling i deres foreninger.  

Foreninger er ikke bare nice to have. De er need to have.

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

Den internationalt anerkendte fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, sparker alle i gang med et veloplagt oplæg om ... ja, fremtiden og foreningernes rolle. Og Liselotte Lyngsø har godt nyt til foreningsfolket:

"Foreninger er ikke bare nice to have. De er need to have!" siger fremtidsforskeren. Hendes afsæt er, at nærvær og empati bliver hamrende vigtigt i fremtiden - og det er dem, der selv tager hånd om udviklingen, der kommer til at præge verden.

Det gælder bare om at komme i gang med at træne.

"Maskiner til det grove – lad os tage os af det svære og det sjove!" slutter Liselotte Lyngsø. 

Nyt værktøj til foreningsudvikling

DM-foreningerne afprøver en ny "Foreningsaccellerator," som sætter fart og billeder på den udvikling, som lederne i den enkelte forening ønsker.

Premiere på ny foreningsaccallerator

Dagens næste programpunkt for de nye DM-foreninger er en tur i en spritny foreningsaccellerator. Den er et værktøj specialbygget til foreningsudvikling. På 1½ time foretager hver forening sammen en rejse i tre trin. De tre trin sætter fokus på:

  1. Her er vi nu (Hvem er vi?)
  2. Der vil vi gerne hen (Vores drøm er ...)
  3. Det skal vi gøre (Derfor vil vi ...)

Accelleratoren er udviklet af tre konsulenter fra DGI Fyn i samarbejde med DGI's uddannelseskonsulent Jette Velling Lindholm. Og at dømme efter stemningen i lokalet virker det nye værktøj. Der er intense diskussioner og konkrete bud på, hvad de enkelte foreninger vil gøre som det første, når de kommer hjem.

E-sport og trailrunning

Dagens workshops zoomer ind på de nye tendenser: Digitale værktøjer, kommunikation, senioridræt og e-sport. I e-sport workshoppen speedsnakker Martin Fritzen, projektleder på DGI E-sport om, hvordan man kan organisere e-sport i foreningsregi.

Bornholmske Tejn IF kan bidrage med deres erfaringer. De har nemlig oprettet en en e-sport-afdeliing som led i deres DM-deltagelse og fået tag i en helt ny målgruppe af børn og unge, som de ellers ikke har set i idrætsforeningen.

I en anden gruppe fortæller Thomas Smidt Hvidberg om mudder, løbeglæde og naturoplevelser for livet. Thomas Smidt Hvidberg og hans makker Nicolaj Jørgensen er begge fra Trail Running Denmark, en et år gammel forening, der netop er stærkt styret af en klar vision om at skabe løbeoplevelser for livet for deres medlemmer og være foregangsforening for sporten. 

De fortæller om, hvordan de har udmøntet deres vision i strategier og konkrete modeller for, hvad en god træning skal indeholde, for deres kommunikation og for organisering af opgaver for frivillige. 

Alle er vindere

De 20 foreninger, som har været med i DM fra september 2016 til nu bliver sendt afsted til finalen med en hilsen fra Preben Staun, jurymedlem og tidligere næstformand i DIF. Som jurymedlem har han læst foreningernes resultatbeskrivelser:

"Jeg blev eventyrligt overrasket over at læse resultaterne," siger Preben Staun, som selv er et yderst erfarent foreningsmenneske. Han har stor ros til foreninger, der afslutter et års intenst arbejde. 

"I er alle vindere," siger Preben Staun, og sender deltagerne tilbage i gymnastikhøjskolens spisesal til dagens kåring. Her sætter musikeren, komikeren og "the human rhytm box," Jan Svarrer en stemning, som kan få selv en surreste cigar til at smile. 

Og så er vi klar til at kåre vinderne: Vinderne er ...