Nem håndtering af stævner og turneringer

DGI har værktøjerne, så I nemt kan tilmelde deltagere til stævner og turneringer.

DGI har et mål om, at det skal være nemmere at være frivillig leder. Derfor tilbyder vi jeres forening nogle værktøjer, der gør det let at tilmelde deltagere til stævner og turneringer.

DGI tilbyder to systemer, der hjælper foreningerne med at tilmelde personer til stævner og turneringer: Stævneplanner og Foreningsportalen.

Stævneplanner er et system, der gør det let og hurtigt for jer at planlægge og afvikle stævner. I overfører spillerinformationer og taster informationer som tid, dato, lokation og kampform  ind i systemet. Herefter gør Stævneplanner resten af arbejdet for jer: Deler hold ud på baner, fordeler tider, fabrikerer dommerkort med mere.

Foreningsportalen er et system, der hjælper jer godt og hurtigt på vej, når I skal tilmelde jeres medlemmer til turneringer. Foreningsportalen giver jer overblik over, hvilke hold der er tilmeldt de forskellige turneringer og gør det let for jer at oprette spillertrupper med mere. 

Kontakt jeres DGI landsdelsforening for yderligere information.