Tilskud til kurser og uddannelser

Som medlem i DGI opnår jeres forening tilskud til DGI's kurser. Læs nedenfor, hvordan I opnår tilskud, og hvordan I nemt tilmelder jer og jeres trænere online.

Sådan opnår du tilskud

For at opnå tilskud kræver det, at foreningen er medlem af DGI, og at bestyrelsesmedlemmet, træneren eller instruktøren tilmeldes på en af følgende to måder:

  • Online via Foreningsservice - Foreningen tilmelder kursisten/bestyrelsesmedlemmet via Foreningsservice. Adgangen til Foreningsservice er personlig, så kursustilmelderen skal have en adgang til Foreningsservice. Kursisten skal være oprettet hos DGI og have en tilknytning til foreningen. Bemærk, at der automatisk kan synkroniseres mellem Conventus og DGI, så foreningsledelsen og instruktører automatisk oprettes hos DGI, når de er oprettet i Conventus.
  • Online via dgi.dk – Instruktøren/bestyrelsesmedlemmet kan tilmelde sig selv. Hvis instruktøren/bestyrelsesmedlemmet er oprettet som instruktør/bestyrelsesmedlem i foreningen, opnås der automatisk tilskud til arrangementer som er tilskudsberettigede.

Betaling

Betaling foregår enten online ved brug af betalingskort, eller ved at foreningen får tilsendt en faktura (dette kræver, at man er logget ind i online-tilmeldingen, når betalingsform vælges).
 
Læs mere om Foreningsservice

Kontakt din DGI landsdelsforening, hvis du har spørgsmål.