Sæt mål, der giver mening

Tag med på tur til Urban Street Zone i Brande, der på tre år har fået 1700 medlemmer og etableret et af landets største skatecentre. Sæt mål, delmål og husk at fejre succeserne, lyder rådene derfra.

I podcasten møder du Rune Lyager, der er formand for Urban Street Zone, og en af de frivillige, Jan Parsberg Madsen. Vi hører også om, hvor meget stedet betyder for nogle af brugerne, nemlig den 19-årige skater Bastian Lyager og de 11-årige rulleskøjteløbere Sebastian Salskov, Tobias Mikkelsen og Nikolas Kousgaard.

Desuden kan du høre idrætspsykolog Knud Ryom fortælle om, hvordan man sætter ’smarte’ mål. Han arbejder bl.a. med motivation hos frivillige på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Hør afsnittet her:

Sæt mål og hyld succes

Hvordan styrker man den energi, der får folk til at ville give en hånd med i foreningen?

Tag med journalisterne Jonna Toft og Søren Prehn på en køretur til Brande og hør om, hvordan de frivillige bag et af landets største skatecentre, Urban Street Zone, arbejder med motivation ved at sætte mål, der giver mening.

Læs de gode råd fra podcasten: 4 gode råd: Sæt mål, der giver mening.

Dette er første afsnit i serien: Find ind til motivationen. Serien er produceret af Jonna Toft og Søren Prehn, Periskop.

Hør andre podcasts om foreninger og frivillige: DGI Podcasts.

Urban Street Zone

Læs mere om Urban Street Zone: Vi har skabt rammer om en rammeløs sport.

Her kan du se en video om Urban Street Zone eller besøge deres hjemmeside.

 

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger