Sådan styrker du din egen motivation

Tag med, når vi besøger Hoptrup-Marstrup IF’s mountainbikere, og hør, hvordan foreningens ledere arbejder med at styrke og værne om motivationen hos de frivillige.

De fleste oplever, at motivationen til at løse foreningsopgaver svinger. Nogle gange er man fuld af energi og gåpåmod, andre gange er man flad. Men hvad har egentlig betydning for, om motivationen bliver høj? Eller lav? Og kan man selv skrue på nogle knapper?

Det kan du blive klogere på i denne podcast fra DGI. Hop med i bilen, når journalisterne Jonna Toft og Søren Prehn tager på tur til Marstrup syd for Haderslev, hvor de besøger Hoptrup-Marstrup IF’s mountainbikeafdeling.

Hør podcasten:

Indre motivation

MTB-klubben rummer både voksne begyndere, ihærdige motionister og eliteryttere, og sidste år modtog den prisen som Årets Klub ved cykelkåringen Danish Bike Award, nomineret af DGI. Klubben står midt i en solid vækst: Medlemstallet er på et år vokset fra 180 til cirka 270, og dertil kommer en fordobling af børnemedlemmerne, så der nu er godt 80.

Hør, hvordan den forholdsvis nye mountainbikeformand Signe Marie Plenge og den erfarne hovedforeningsformand Karin Sand Hansen arbejder med at sikre god motivation hos sig selv og hos de frivillige. Og lyt til, hvad der driver de to MTB-instruktører Linda Jepsen og Morten Frederiksen.

Desuden giver idrætspsykolog Knud Ryom, Aarhus Universitet, et indblik i, hvad der motiverer os til frivilligt arbejde, og hvordan vi selv hver især kan skrue på nogle knapper, hvis vi oplever, at motivationen daler.

Læs de 6 gode råd fra podcasten: Sådan styrker du din motivation til foreningsarbejde

Dette er fjerde afsnit i serien: Find ind til motivationen. Serien er produceret af Jonna Toft og Søren Prehn, Periskop.

Hør andre podcasts om foreninger og frivillige: DGI Podcasts.

Læs mere om MTB i Hoptrup-Marstrup IF

Læs artiklen: Få mtb i din forening og få flere ben at stå på.

Hoptrup-Marstrup IF er også blevet kåret til Årets Klub af Danish Bike Award. Det kan du læse mere om på dette link

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger