Hvad kan Conventus gøre for din forening?

Conventus er et administrations- og bookingsystem, hvor medlemmerne betjener sig selv. Det letter arbejdet for foreningens frivillige. Medlemshåndtering bliver nemmere for kasseren, som også kan slippe for at håndtere kontingentindbetalinger.

Conventus er et online administrations- og bookingsystem, hvor medlemmerne betjener sig selv, og dermed bliver arbejdet lettere for de frivillige i foreningen. Den helt store gevinst opnår foreningen, når medlemmer selv tilmelder og betaler online til hold og arrangementer.

Conventus hjælper dig også med at booke lokaler, lave dagsorden og giver mulighed for at kommunikere til medlemmerne via mail og SMS.

Conventus er let at indarbejde i foreningen, og systemet samler alle informationer ét sted, så både formand, kasserer og trænere nemt kan finde nødvendige oplysninger.

Systemet bruges af flere end 4.000 idrætsforeninger, og en lang række kommuner benytter Conventus til administration af hal- og lokalebooking. De fleste af disse kommuner har betalt abonnementet til foreningerne, og stiller systemet gratis til rådighed for dem.

DGI tilbyder kurser i opstart og anvendelse af Conventus.

Funktioner:

  • Medlemskartotek
  • Online tilmelding og betaling (mulighed for kreditkort/MobilePay)
  • Nem hold- og udvalgskommunikation
  • Aktivitets- og mødekalender
  • Dokumentarkiv for dagsordner, referater m.v.
  • Finans- og debitorbogholderi
  • Elektronisk indberetning af medlemstal
  • Holdvisning, kalender m.v. på foreningens hjemmeside
  • Booking af haller og baner
  • Integration til DGI (ledere og trænere)
  • Medlemslogin (køb, faktura og betalinger)
  • Kampprogram og kampoversigt
  • Rabat til medlemmer af DGI

Priser

Prisen for at benytte Conventus afhænger af antallet af medlemmer i foreningen. Se hele prisstrukturen på www.conventus.dk.

Yderligere information

På www.conventus.dk finder du alle relevante oplysninger om systemet. Det er også her, du kan prøve programmet gratis i en måned.

Kom godt i gang med Conventus

DGI har en række kurser, som hjælper foreningen godt i gang med opsætning og brug. Der er for eksempel onlinekurser, finanskurser og forskellige workshops/erfamøder. Find aktuelle kurser herunder.

Det er også muligt at få en underviser hjem i foreningen, så kurset bliver målrettet netop de behov, som I har for at komme godt i gang. Kontakt din lokale DGI landsdelsforening for at høre nærmere om mulighederne.