Forsikring

En forening skal være forsikret. Hvis jeres forening er medlem af DGI eller DIF og berettiget til at opgøre medlemmer gennem CFR, er den dækket af Idrættens Forsikringer. Læs om dækning, og hvordan I anmelder en skade.

Når din forening er medlem af DGI eller DIF og samtidig berettiget til at opgøre medlemmer gennem det Centrale Foreningsregister (CFR), er foreningen forsikret gennem en fælles forsikringsaftale - i daglig tale: Idrættens Forsikringer - som de to idrætsorganisationer har tegnet hos Tryg. 

Idrættens Forsikringer indeholder flg. forsikringer:

  • En arbejdsskadeforsikring
  • En ansvarsforsikring
  • En rejseforsikring
  • En retshjælpforsikring
  • Psykologisk krisehjælp

Læs mere om dækningen - og læs her specielt for skytteforeninger om den kollektive ansvarsforsikrings dækning for skydning.

Hvis du ønsker at have dækket løsøre, svindel, bygninger eller transport, skal du tilkøbe en forsikring.