Kulturforskelle: Godt at vide om østeuropæere

Vist er der kulturforskelle mellem danskere og østeuropæere, men de behøver ikke at give problemer. Læs her, hvad I skal være opmærksomme på i mødet med potentielle nye medlemmer.

Østeuropæere har et stort behov for aktiviteter og fritidsliv, og det kan danske foreninger hjælpe dem med. Foto: Lars Holm

Hvis to danskere, der ikke kender hinanden, stiger op i en tom bus, vil de typisk sætte sig hver for sig. Hvis det var østeuropæere, ville de typisk sætte sig sammen og snakke.

Læs også: 12 gode råd: Sådan kan I åbne foreningen for østeuropæere

Vi danskere er ofte ikke nemme at komme i kontakt med. Det gør ikke kontakten nemmere, at mange østeuropæere har svært ved at tale dansk, fordi de selv skal betale for sprogskole og ofte må fravælge den i de første år, fortæller Vittus Bernlow.

Vittus Bernlow er teamleder for HR og rekruttering i Agri Nord, en rådgivningsvirksomhed for landmænd, hvor han har speciale i østeuropæiske forhold. I nogle dele af landbruget er op mod 40-50 pct. af de ansatte fra Østeuropa.

Idrætsforeninger kan gøre en stor forskel for mange af disse østeuropæere, mener han:

”De lever typisk ret isoleret på gårde langt ude på landet eller i småbyer, og de mangler netværk og kontakt til det danske lokalsamfund. Selv efter 6-8 år taler nogle ikke videre godt dansk, og de føler sig ikke hjemme hverken her eller i deres hjemland. Foreninger kan give dem en vigtig kontaktflade, netværk og en bedre fritid,” siger han.

Samtidig kan østeuropæerne give foreninger i udkantsområdet et løft, dels ved at der bliver flere medlemmer, og dels ved at flere kan give en hånd med som frivillige.

”Der er for mange dårlige historier om østeuropæere. Vi vil gerne bringe de gode historier frem, for de er dygtige, veluddannede, arbejdsomme, og de vil gerne lære det omgivende samfund at kende. Og vi har brug for dem som arbejdskraft,” siger han.

Kulturforskelle: De stiller ikke spørgsmål

Når foreninger vil åbne foreningens hold for østeuropæere, er det klogt at kende til nogle grundlæggende kulturforskelle, mener Vittus Bernlow, der selv er gift med en rumæner.

”Generelt er folk fra Østeuropa vant til topstyring, hvor vi er mere lineære i vores ledelsesstruktur. De vil ikke sige chefen imod, heller ikke selv om det, chefen beslutter, er uklogt. En dansker vil ofte prøve at finde en bedre løsning og bringe den frem. Men en østeuropæer gør det, der bliver sagt, og vil ikke risikere at lave fejl.”

Det gælder også i forholdet til træneren og foreningens bestyrelse.

Samtidig vægrer mange østeuropæere sig ved at stille spørgsmål, hvis de ikke har forstået, hvad de skal.

Læs også: Med østeuropæerne kan vi stille 4 seniorhold i fodbold

”Det kan være svært at håndtere, for vi er så vant til, at man spørger, hvis man er i tvivl. Men dels vil de ikke vise deres uvidenhed, og dels vil de ikke risikere at bringe chefen i forlegenhed, hvis han/hun ikke kan svare.”

Som træner kan man gøre det lettere for nye på holdet at forstå, hvad der sker, ved at vise øvelserne visuelt, i stedet for blot at forklare om dem. Tegninger, piktogrammer og øvelser, man gennemspiller på stedet, fungerer.

”Når vi laver aktiviteter for østeuropæerne, så er der stor tilslutning, og de er glade for at deltage. Der er et meget stort behov for aktiviteter og fritidsliv.”

Vittus Bernlow, teamleder for HR og rekruttering i Agri Nord med speciale i Østeuropa

Svært for unge at få autoritet

En ung træner for et hold af voksne kan opleve problemer med at opretholde en autoritet overfor østeuropæiske medlemmer, der er ældre end ham/hende selv. Det skyldes, at alder i højere grad opfattes som et tegn på visdom i Østeuropa, og der er større respekt omkring ældre, end der typisk er i Danmark.

Også kvinder, der er trænere for herre- eller blandede hold, kan opleve, at det kan være svært at sætte sig igennem og få autoritet. Der hænger sammen med et kønsrollemønster, der ikke er helt som i Skandinavien, forklarer Vittus Bernlow.

Husk at spørge tre gange

En anden markant forskel er, at hvis man tilbyder en østeuropæer noget, lige fra at deltage i en kørselsordning til en øl på terrassen, så skal man huske at blive ved med at spørge, selv om han eller hun egentlig har sagt nej, forklarer Vittus Bernlow.

”De vil ikke være til ulejlighed. Så selv om det ville være dejligt for dem at deltage i en kørselsordning, så siger de nej de første gange - for det er høfligt at sige nej. Når så man har sagt ’Det er ikke til ulejlighed, du kan sagtens komme med’ - så kan det godt være, de alligevel siger ja. Så giv det altid 3 forsøg,” råder Vittus Bernlow.

”Selvfølgelig gælder de her forsimplede billeder ikke alle. Men de gælder de fleste, og de er gode at kende til,” siger han.

”Vi oplever i Agri Nord, at når vi laver aktiviteter for østeuropæerne, så er der stor tilslutning, og de er glade for at deltage. Der er et meget stort behov for aktiviteter og fritidsliv, og jeg håber, at foreningerne vil byde ind med muligheder også for denne gruppe i vores samfund.”