Ideer til JA-aktiviteter

En ja-aktivitet er en event eller en happening, hvor din forening spørger potentielle nye frivillige.
Spørg løs! Og tag fat i DGI, hvis din forening har brug for yderligere rådgivning eller hjælp.
Du kan også finde gode succeshistorier fra andre foreninger og se, hvilke indsatser de har gjort, for at tiltrække nye frivillige, her.

Ja-kittet bruges...

...når din forening konkret spørger folk om at sige ja til at være frivillig enten ved en happening eller ved et eksisterende stævne eller en opvisning.

Det kan være:

  • Et visitkort med oplysninger om, hvem man skal kontakte
  • En mail til udvalgte hold/eller forældre, der opfordrer til, at man melder sig til bestemte opgaver
  • En annonce i lokalavisen  eller en tekst på Facebook: vi søger hjælpere til…
  • En ringerunde til en kreds af forældre – vi har set dig i hallen, kunne du tænke dig…
  • Et spørgsmål i en Foreningsundersøgelse, når I alligevel spørger lokalområdet om, hvilke nye aktiviteter, der skal være i jeres forening
  • Et postkort eller en plakat, der beskriver opgaver, som foreningen skal have løst i næste sæson
  • En sandwich-mand eller –kvinde, der bærer f.eks. en t-shirt eller en cap med teksten: Sig JA til at være frivillig i vores forening!
  • En postkasse på cafeteriadisken – smid dit navn og mobilnummer – vi ringer til dig

En ja-aktivitet...

...er den event, hvor man bruger ja-kittet til at spørge frivillige og hjælpere

Det kan være:

  • Ved stævner, turneringer og øvrige arrangementer i foreningen
  • Ved events i lokalområdet f.eks. byfester
  • Ved sæsonstart eller sæsonafslutningen

Kort sagt en dag, hvor foreningen i fælles flok eksempelvis ringer på døre i lokalområdet, uddeler flyers ved den lokale Fakta, udsender e-mail til medlemmer i foreningen eller spreder budskabet på Facebook.