Drømmen om alle tiders forening

Her får du tre opskrifter, som sætter ord og billeder på drømmeudgaven af den forening, I gerne vil være:

Foreningskommunikation er et centralt tema, når jeres forening ønsker at være attraktiv for nuværende medlemmer og tiltrækkende over for kommende medlemmer. Derfor er det vigtigt, at foreningen forholder sig til, hvilket niveau og hvilken form kommunikationen skal have

  • internt mellem ledere, trænere og medlemmer og
  • eksternt med omverdenen

så kommunikationen bliver ideel for foreningen. Og så den har den ønskede virkning.

Når I afdækker drømmene, får I ord og billeder på alle tiders forening. Det kan I bruge i jeres kommunikation. Til at afdække drømmene kan I anvende forskellige værktøjer: 

#1 Den enkle metode

En enkel måde er at anvende værktøjet De 5 vigtigste faktorer, der på kort tid kan give deltagerne nogle nye ideer til og vinkler på, hvad der er vigtigt for at nå drømmen.

#2 Mellemløsningen

En mellemløsning er at udarbejde den temaavis. Avisen  udkommer 2 år fra nu og beskriver, hvordan foreningens kommunikation og branding peaker: Alle kender foreningen og alle får lyst til at være med! Processen kan udføres på under 2 timer.

#3 Den grundige proces

Hvis I ønsker en grundigere proces, kan I anvende idéløberen, hvor man både kan generere idéer, få dem prioriteret og planlagt til gennemførelse. Processen tager minimum 4 timer og gerne længere.