Avismetoden: en visionsproces

Forstil jer, at I er en redaktion på et dagblad ...

Avismetoden er en visionsproces, der skaber høj energi og kreative idéer. En gruppe mennesker får til opgave at forestille sig, at de er en redaktion på en avis eller et tidsskrift. Gruppen skal skrive en fremtidsudgave af avisen, der handler om deres udviklingsprojekt. Det kunne være en foreningsbestyrelse, der får til opgave at skrive en avis om, hvordan deres forening ser ud om 5 år.

Det er vigtigt at tage et positivt afsæt i formuleringen af opgaven. En formulering kan lyde: ”I befinder jer nu i år 20XX. Jeres forening har haft bragende succes – en succes, der har givet genlyd i lokalsamfundet. Den lokale avis har derfor valgt at bringe et særnummer om foreningen”.

Find en formulering, der passer til den opgave, det fokus og det ambitionsniveau, der er i den gruppe, I har med at gøre.

Skriv overskrifter og manchetter til hver historie.

Deltagerne skal ikke skrive hele historier. I stedet skriver de til hver historie en overskrift, der fanger essensen i historien, og en manchet, der på nogle få linjer indrammer og fortæller det væsentligste fra historien.

Redaktionen kan også vælge at lave forskellige sektioner, for eksempel:

Avismetoden

Avismetoden er hentet fra "Procesguide til foreningsudvikling", af Marlene Bjerre og Carsten Friis Overby i samarbejde med Jette Velling Lindholm, august 2009

  • Forsidehistorien
  • Det sker
  • Rejser
  • Dødsannoncer
  • Sladderspalten
  • Kronik
  • Læserbreve
  • Aktivitetskalender

Deadline

Denne proces efterligner en del af pressens arbejdsformer – bl.a. begrebet deadline. Sæt et bestemt tidspunkt, hvor avisen skal være skrevet, sat op og trykt, f.eks. 45 minutter.

Der må gerne være lidt pres på tiden. Brug et æggeur, så det er tydeligt, at det er en absolut deadline og ikke ”sådan cirka”. Fortæl igennem forløbet med passende intervaller, hvor lang tid der er tilbage, til avisen skal være færdig.

Redaktioner

Inddel deltagerne i grupper, som har en størrelse der sikrer dialog og kreativitet. Der kan arbejdes med redaktioner med samme emne, for eksempel ”Foreningen 2020”. Eller der kan være redaktioner, som har forskellige indgange til emnet, for eksempel ”Foreningens faciliteter 2020”, ”Foreningens idrætter 2020” og lignende.

Redaktionsmøde

Bed redaktionerne begynde med et redaktionsmøde, hvor de brainstormer over, hvilke historier der kunne være relevante og interessante at bringe. Alle idéer er velkomne her – det er den frie presse.

Research

Metoden levner ikke tid til research. Men hvis man arbejder med flere redaktioner, er det tilladt at gå ud og samle idéer til sine historier hos de andre redaktioner.

Opsætning og tryk

En avis skal sættes op og trykkes. Til at sætte avisen op bruges stort hvidt papir, mindre farvet papir, lim, sakse og tuscher. Del rigtige aviser ud, som deltagerne kan kigge i, få inspiration fra og klippe i.

Nyhedsbureauer

Pressen henter en del af sit stof fra nyhedsbureauer som Ritzau. I avismetoden har man mulighed for at uddele hjemmefabrikerede nyhedstelegrammer fra Ritzau. På den måde kan man sikre, at gruppen kommer rundt om forskellige emner og får bredde i deres dækning af emnet.

Avisen – det færdige produkt

Når deadline er udløbet, og æggeuret ringer, skal avisen være skrevet, sat op, trykt og klar til læserne.

Læserne er de andre redaktioner, som roterer rundt til de forskellige aviser og læsere. Én fra den oprindelige redaktion bliver tilbage, fremlægger den færdige avis og svarer på spørgsmål.

Giv os feedback på metoden

Har du brugt avismetoden i din forening? Virkede den? Send din feedback til udspil@dgi.dk