Netværk i lokalområdet

Foreninger, der samarbejder med lokale kræfter, får ny energi, viden og et væld af andre fordele. DGI hjælper med gode råd.

Der er stor forskel på, hvor meget de danske foreninger samarbejder med det nære lokalmiljø. Nogle foreninger er gode til at involvere borgere, virksomheder og institutioner og gå i dialog om opgaver. Andre foretrækker at arbejde på egen hånd. 

Forskellen grunder ofte i foreningernes størrelse og behov. Men der er også foreninger, som ikke er opmærksomme på potentialet i et samarbejde med lokalsamfundet. 

DGI Lokaludvikling hjælper gerne din forening med at komme i dialog med lokalsamfundet. Foreningslivet og borgerne er de lokale eksperter. Derfor er alle parters viden og oplevelser afgørende, når du skal udvikle og definere nye funktioner, aktiviteter, faciliteter, organiseringsformer og drømme for et givent lokalsamfund.

6 fordele ved et samarbejde med lokalsamfundet

  1. Øget fællesskabsfølelse
  2. Udvidet netværk
  3. Større vidensbank og sparring på tværs
  4. Flere ressourcer til løsning af opgaver
  5. Øget synlighed og stærkere kommunikation
  6. Bedre mulighed for at løse langsigtede opgaver

Brug DGI til at sætte et samarbejde i gang

Et godt samarbejde tager højde for parternes forskelligheder, ressourcer, roller, mål og ambitioner. DGI har erfaring med at etablere tidssvarende lokalsamfund, og vi vil gerne dele vores erfaringer med jer.