DM i foreningsudvikling
2015-16

37 foreninger var med i den femte udgave af mesterskabet.

DM i Foreningsudvikling er en dyst mellem foreninger og også et udviklingsforløb for hver af de 37 foreninger, som var med. DM 2015-16 startede i august 2015 og varede frem til september 2016. Undervejs stiller DGI al sin ekspertise om foreningsudvikling til rådighed. Det er en enestående mulighed for at skabe en endnu bedre forening.Cirka 130 foreninger har været med de første fire år, mesterskabet har kørt. De beskriver forløbet som en øjenåbner og et los bagi.

Milepæle for DM-foreninger 2015-16

På vejen mod mesterskabet møder DM-foreningerne en række milepæle i form af udfordringer, opgaver og inspiration. Det er:
• Sommeren 2015: DGI's landsdelsforeninger inviterer eller udpeger kandidater til DM.
• 26. september 2015: Kick off konference i Vejen Idrætscenter
• December 2015: Foreningerne afleverer målsætning til DGI
• 1. september 2016: Foreningerne indsender DM-resultat til DGI
• 24. september 2016: Finale og kick-off til DM 2016-17 på Gerlev Idrætshøjskole. Her kårer en jury tre vindere og uddeler også en fiduspokal til den forening, som er bedst til at tage initiativer for og med unge.
Landsdelsforeningernes konsulenter er klar til at udfordre, sparre og coache DM-deltagerne.

Se streamingen fra finalen ved DM-konferencen 2016 den 24. september på Gerlev Idrætshøjskole.