Følg med i DM i Foreningsudvikling 2016-17

25 foreninger er med i den 6. udgave af DM i Foreningsudvikling.

Om mesterskabet

Alle foreninger i DGI kan søge om at deltage i DM. Foreninger, som er interesserede kan henvende sig i deres landsdelsforening, som udvælger de endelige deltagere.

Der er flere vinderne på hver årgang. Titlerne går til de foreninger, der ikke blot mestrer at tænke nyt og strategisk, men også evner at realisere ideerne samt involvere og motivere mange i deres udviklingsproces.

Juryen skifter hvert år og tæller blandt andre forskere, organisationsfolk og tidligere vindere af DM.

Rundt regnet 200 foreninger har deltaget i DM i Foreningsudvikling siden, det første mesterskab blev skudt i gang i september 2011. 25 foreninger er med i sjette runde af DM, som kører lige nu. De 25 startede det intensive udviklingsforløb ved en konference på Gerlev Idrætshøjskole den 24. september og slutter med en finale i september 2017. 

Undervejs er landsdelsforeningernes konsulenter klar til at udfordre, sparre og coache DM-deltagerne, når de møder knaster og knuder i deres forløb.

Milepæle for DM-foreninger 2016-17

På vejen mod mesterskabet møder DM-foreningerne en række milepæle i form af udfordringer, opgaver og inspiration. Det er:

Sommeren 2016: DGI's landsdelsforeninger inviterer eller udpeger kandidater til DM.
24. september 2016: Kick off konference på Gerlev Idrætshøjskole
7. december 2016: Foreningerne afleverer målsætning til DGI
1. september 2017: Foreningerne indsender DM-resultat til DGI
30. september 2017: Finale og kick-off til DM 2017-18 på Ollerup Gymnastikhøjskole. Her kårer en jury tre vindere og uddeler også en fiduspræmie. I 2017 går fidusen til den forening, som er bedst til at involvere og motivere unge.