Få succes på de sociale medier

Om lige præcis jeres forening får succes på sociale medier afhænger af, om I gør jer de rette overvejelser, før I sætter projektet i gang. Det er nemlig meget afgørende, hvorfor I som forening har valgt at oprette en social medieprofil, hvem I vil nå med jeres side, og hvordan I har tænkt jer at gøre det. Desuden findes der så mange sociale medier, at det kan være svært at hitte ud af, hvad der bedst passer til jeres behov. I dette tema vil I kunne få svar på spørgsmål i forhold til sociale medier.