Underretningspligt
Efter Lov om Social Service har alle, der får kendskab til mistrivsel hos et barn pligt til at underrette kommunen.
Lov om Social Service § 154 giver alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv. pligt til at underrette kommunen. Det gælder også, hvis barnet lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.
Personlig pligt
Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at du selv er forpligtet til at lave en underretning – også selv om du har delt din bekymring med en trænerkollega eller leder.
Formålet med underretningspligten er:
- At sikre at barnet og familien får hjælp hurtigst muligt.
- At dokumentere faktiske forhold i sagen.
En personlig pligt
Underretningspligten er en personlig pligt, der pålægges alle personer. Ofte vil det være træneren, der får kendskab til at et barn eller en ung udsættes for mishandling, mistrivsel eller overgreb, og trænere er som alle andre pålagt pligten i deres egenskab som samfundsborgere, ikke i deres egenskab af træner. Derfor bør underretning ske af den konkrete træner, da pligten ikke kan overdrages.
Som udgangspunkt opfordrer DGI til, at træneren inddrager en leder eller bestyrelsen til sparring. Udgangspunktet bør fastholdes i det omfang, træneren/underretteren finder det hensigtsmæssigt.
Læs tema om trivsel i Udspil nr. 4, 2017 - som du kan supplere med viden fra onlinetemaet: Trivsel skabes af nærkontakt.
