Kurser

DGI har gode og lærerige kurser klar til jer - uanset om jeres behov er et kort og effektivt online-kursus fra hjemmekontoret eller et længerevarende fælles-kursus for hele bestyrelsen.

DGI tilbyder forskellige former for kurser til foreningsledere. I kan for eksempel vælge et online-kursus, hvor I hjemme fra sofaen kan blive klogere på mange forskellige emner, der har med foreningsledelse at gøre. Vi tilbyder for eksempel kurser om fundraising og kommunikation. Kurserne tager højst en time, og de fleste af dem er gratis.

Hvis I som bestyrelse har brug for et kursus af længere varighed, hvor I sidder sammen og får input, så tilbyder DGI også kurser af flere timers varighed. Kurserne omhandler forskellige emner inden for temaet 'Styrk foreningen'. Vi har seks emner, som I kan vælge blandt, og vi skræddersyr emnerne, så de passer til jeres forenings behov og udfordringer.

Læs mere om de forskellige kursus-muligheder nedenfor.