Nyt forløb i daginstitutioner skaber gode vaner med bevægelse og leg
Op mod en tredjedel af danske børn, der starter i skole, har udfordringer med at hoppe på ét ben, gå på line, gribe og kaste en bold. Et samarbejde mellem DGI Midt- og Vestsjælland, Glostrup Kommune og tre kommunale daginstitutioner har gennem det sidste år skabt gode vaner med bevægelse og leg som en mere integreret del af hverdagen.
Ifølge en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed i 2022, har op mod en tredjedel (28,5 procent) af de danske børn problemer med motorikken, når de starter i skole. 4,9 procent af børnene har fået mindst tre anmærkninger til deres motoriske færdigheder og kan dermed betegnes som havende motoriske vanskeligheder. I Glostrup Kommune udgør andelen 5,1 procent (Kilde 1).
Undersøgelsen er baseret på sundhedsplejerskernes journaldata om 8.203 børn på tværs af Danmark, der er blevet undersøgt i forbindelse med skolestart.
Gode motoriske færdigheder har stor betydning for børns sundhed og fysiske og mentale trivsel. Problemer med motorikken kan blive en stor barriere, når børnene skal indgå i legefællesskaber eller deltage i fysiske aktiviteter. Børn der ikke tør deltage i leg med andre, fordi de har problemer med motorikken, er i fare for at blive isoleret og udsat for mobning. Det kan skade selvværdet, påvirke trivslen og give sociale problemer, der kan få betydning resten af livet. Samtidigt vil børn, der oplever problemer med motorikken, typisk røre sig mindre i løbet af dagen, hvilket kan lede til overvægt og senere i livet også livstilssygdomme (Kilde 2).
Muligheder fremfor begrænsninger
Siden 2021 har Glostrup Kommune, DGI Midt- og Vestsjælland og tre af kommunens daginstitutioner samarbejdet om en række bevægelsesforløb, sat i søen for at gøre leg og bevægelse til en mere integreret del af hverdagen. Indsatsen har indtil videre involveret cirka 150 børn og deres forældre på tværs af institutioner.
Bevægelsesforløbet har klædt både forældre og vuggestue- og børnehavepersonale på med viden om, hvordan leg og bevægelse udvikler børns sociale, motoriske og kognitive kompetencer, ligesom de har fået masser af inspiration til at planlægge og gennemføre konkrete bevægelseslege og -aktiviteter. Der har været afholdt workshops for ledere og pædagoger, oplæg for forældre og legebesøg i daginstitutionen, hvor børn og personale er blevet præsenteret for masser af nye lege. Personalet har også fået ’hjemmeopgaver’, de har skulle øve sig på frem til næste besøg af DGI Midt- og Vestsjælland.
En af de medvirkende daginstitutioner er Perlen, hvor der går ca. 110 børn fordelt på fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Bevægelsesforløbet har resulteret i en decideret kulturændring i daginstitutionen, hvor den overordnede pædagogiske målsætning nu har fået et nyt sigte.
Perlen er gået fra at skulle planlægge og sætte tid af til bevægelseslege, til helt naturligt at få bevægelse ind i alle hverdagens små og store gøremål. I læringssituationer, i at komme fra A til B, i indretningen af stuerne og meget andet. Der er blandt andet indført ’ugens bevægelse’, som børnene bruger, når de for eksempel skal fra garderoben og ned på stuerne eller fra frokost til toilettet. Her går børnene nu krabbe-gang, ruller, går baglæns eller hvad de lige har fundet på den uge:
”Vi har ikke været vant til at arbejde med bevægelse på den måde før, så det har været noget, vi har skulle øve os på. At nytænke vores aktiviteter. Hvordan kan man for eksempel sætte bevægelse på at lære klokken? Det handler om hele tiden at tænke i, hvordan vi får mere bevægelse ind i hverdagen,” fortæller Michella Johannis, som er pædagog i Perlen og fortsætter:
”I første omgang var vi nødt til at undersøge huset og se muligheder fremfor begrænsninger. De her reoler, kan de bruges til andet end bare opbevaring af legetøj? Vi inddrager alt, hvad vi har og bruger det aktivt.”
Også udflugter i nærområdet har ændret sig. Hvor det før i tiden handlede om at finde korteste strækning mellem A og B, planlægger personalet nu den rute, der er sjovest, og hvor børnene kan få lov til at rulle ned ad en bakke eller øve balancegangen. Det kan mærkes på den fysiske form. Børnene er blevet meget mere bevidste om deres kroppe, og bliver ikke lige så hurtigt trætte, når de er ude på tur.
Nye vaner, der samler børnene
Legebesøgene har været orkestreret af børne- og ungekonsulent Kit Frøling fra DGI Midt- og Vestsjælland, der er kommet ud til institutionen med kufferten fuld af lege. Lege, der handler om at sætte primærsanserne i spil, få sved på panden, have det sjovt og føle sig som en del af et fællesskab.
En af de lege, børnene er blevet præsenteret for, er Mariehønefangeleg. Her udvælges en håndfuld fangere, og resten af gruppen er mariehøns. Når en mariehøne bliver fanget af en fanger, skal mariehønen lægge sig ned på ryggen, indtil der kommer en af de andre mariehøns og vender den om på maven igen. Når først mariehønen er vendt, fortsætter legen. Det handler med andre ord om at hjælpe sine kammerater, altid være med og have det sjovt sammen:
”Bevægelsesforløbet er helt klart noget, der samler børnene. Det er det, forløbet kan. Børnene er blevet meget mere opmærksomme på hinanden. I garderoben ser vi for eksempel børnene hjælpe hinanden med tøj, der kan være lidt svært at få på eller af,” fortæller Mette.
Også ude på legepladsen kan forskellen mærkes. Her kan børnene, på kryds og tværs af stuer, nu hoppe ind i lege og være med på en anden måde end tidligere:
”Børnene er begyndt at lege mange af DGI-legene ude på legepladsen, så der er kommet en helt anden dynamik. Børnene samler sig i større grupper end tidligere og sætter selv gang i lege på legepladsen. Når vi leger de samme lege – altså når vi gentager legene – så kender alle børnene dem, og det betyder, at de har lettere ved at hoppe ind i en leg, der er i gang. Det betyder så også, at der ikke er så mange børn, der går rundt ude på legepladsen og ikke ved, hvad de skal tage sig til,” fortæller Mette og fortsætter:
”For mig har det betydet, at der er kommet en glæde ind, som jeg synes er så vigtig. Børnene bliver frie af at opdage, at vi har det sjovt sammen. Det er faktisk ret stort, og jeg synes, det er vigtigt, at børnene er i et miljø, hvor vi griner og har det sjovt sammen. Det skaber et fællesskab.”
Forældreinddragelse øger succesraten
Involveringen af forældre har været gennemgående i hele forløbet, for hvis indsatsen skal være en succes, skal forældrene være med på idéen. Under opstarten blev alle forældre inviteret ind til at deltage i legene og til et oplæg om, hvorfor bevægelse er så vigtig for både trivslen, sundheden og for børnenes udvikling. Forældrene har været helt nede på gulvet, fået sved på panden og mærket på egen krop, hvad leg og bevægelse gør ved en.
Også undervejs i hele forløbet er forældrene løbende blevet informeret, så de har kunne følge med og øve både lege og bevægelser derhjemme:
”Vi sender lege og remser ud via Aula, så forældrene kan øve sig på dem. Vi laver små videoer og opfordrer forældrene til at lave ’ugens bevægelse’ ned ad gangen, på vej ud til parkeringspladsen og derhjemme. Vi inddrager dem i, hvorfor det er vigtigt og hvordan de forskellige bevægelser har indvirkning på børnenes primærsanser,” fortæller Michella.
Forældrenes engagement har bestemt været et middel til forløbets succes. I dag oplever Perlen, at nye forældre vælger institutionen til på baggrund af det nye fokus på bevægelse. Institutionens venteliste er vokset betragteligt, og nye forældre bliver begejstrede, når de hører om indsatsen.
Ny praksis blandt pædagogerne
Som arbejdsplads huser Perlen godt 25 ansatte. Pædagogerne oplever, at de, i deres professionelle virke, har fået en øget bevidsthed om børn og bevægelse, og dermed også en ny praksis i forhold til at være sammen med børnene. Birgitte Larsen, som er leder af Perlen udtaler:
”Når vi holder forældresamtaler, kan jeg høre, at pædagogerne snakker om primærsanser på en helt anden måde, end tidligere. Forløbet har både haft en indvirkning på vores praksis, men også på vores bevidsthed om, hvor vi lægger vores fokus. Birgitte fortsætter:
”At se personalet blive dygtigere og tage indsatsen til sig har været en stor glæde. Forløbet har i virkeligheden haft en indvirkning på rigtig mange planer, og måske flere, end man lige umiddelbart skulle tro, når man går i gang med sådan et projekt. Det forandrer fokus.”
DGI-certificering udvider indsatsen
Bevægelsesforløbene er finansieret af Glostrup Kommune og DGI Midt- og Vestsjælland, og har involveret samtlige børn i de tre udvalgte daginstitutioner. I Perlen har bevægelsesforløbet varet cirka 20 uger, og sidste legebesøg blev afholdt i november 2022.
Efter bevægelsesforløbets afslutning har Perlen valgt at udvide indsatsen ved selv at finansiere og påbegynde en såkaldt DGI-idrætscertificering. Certificeringsforløbet er en proces, der strækker sig over et år, involverer hele personalegruppen og er bygget op omkring fem undervisningsmoduler med forskellige temaer inden for bevægelse. Efter hvert undervisningsmodul følger en arbejdsperiode, hvor viden, teori, aktiviteter og værktøjer skal stå deres prøve i praksis.
En del af et større samarbejde
Indsatsen på daginstitutionsområdet i Glostrup er en del af en partnerskabsaftale mellem DGI Midt- og Vestsjælland og Glostrup Kommune, hvor formålet er at få flere børn og unge til at bevæge sig i fællesskab med andre. Det skaber nemlig mere trivsel, stærkere fællesskaber og bedre mental og fysisk sundhed.
”At vi som kommune kan tilbyde de her bevægelsesforløb, som gavner vores mindste borgeres motoriske udvikling, er fantastisk. Det gør mig stolt at høre, hvor meget institutionen mærker det i det daglige, både hvad angår praktiske opgaver, men også børnenes opmærksomhed på hinanden. I 2023 har vi fortsat midler til at tilbyde flere institutioner dette bevægelsesforløb, og jeg glæder mig til at se flere positive resultater,” fortæller formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Dan Kornbek Christiansen.
På Vestegnen er idrætsforeningernes tag i befolkningen under landsgennemsnittet, og rigtig mange børn og unge, ikke mindst pigerne, misser muligheden for at være en del af et idrætsfællesskab. Det har partnerskabet til hensigt at lave om på.
”Partnerskabet med DGI Midt- og Vestsjælland er til for at styrke børn og unges mulighed for at være en del af et aktivt og meningsfuldt fællesskab. Idrætsforeningerne i Glostrup gør et stort stykke arbejde i det daglige for mange børn og unge, men der er potentiale for at få endnu flere med, og det håber vi meget partnerskabet kan bidrage til,” fortæller Dan Kornbek Christiansen.
Partnerskabet skal bl.a. styrke idrætsforeningernes arbejde med at tage imod børn og unge og involvere og engagere dem i idrættens fællesskaber. Der etableres tværgående samarbejder og bygges bro mellem idrætsforeninger, skoler og daginstitutioner, og der skabes synlighed om mulighederne for idræt og bevægelse for børn og unge i kommunen. Som del af partnerskabet fokuseres der også på at styrke foreningerne med ny inspiration, sparring, uddannelse og markedsføring af idrætstilbud.
Kilder
1. Pant SW & Pedersen TP. Sundhedsprofil for børn og unge ind- og udskolingsundersøgt i skoleåret 2020/21. Databasen Børns Sundhed. København. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2022.
2. Pedersen TP, Pant SW & Ammitzbøll J. Motorisk udvikling ved indskolingsalderen. Temarapport for skoleåret 2018/19. København. Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2020.