Bliv frivillig

Som frivillige i DGI Midtjylland får du mulighed for at gøre det, du er god til.

Brænder du for at være med til at præge idræt og foreningslivet, har du muligheden. I vores arbejde har vi brug for personer, der kender til idræts- og foreningsliv fra egen forening.

Alle idrætter og programområder i DGI Midtjylland har derfor en selvstændig strategi for, hvordan frivillige indgår i den daglige drift og i den løbende udvikling. Strategien laves med udgangspunkt i den viden vi har om frivilliges motiver for at deltage.

46 % af danskerne ville gøre en frivillig indsats, hvis de bare blev spurgt

Er du en del af de 46 %, men har vi simpelthen glemt at spørge dig, så ring til en af vores konsulenter og tag en snak.

Som DGI frivillig tilbyder vi dig:

  • Arbejdsopgaver og uddannelse/kurser, der giver mulighed for egen læring og kompetenceudvikling
  • Arbejdsmiljøer, arbejdsgrupper og arbejdsudvalg, hvor du får gode bekendtskaber og venner. Det sociale spiller en stor rolle.
  • Indflydelse på egne udvalgs- og arbejdsopgaver indenfor de givne rammer.
  • Udfordringer og du får mulighed for at prøve nye ting.

Netværk for unge talenter

DGI Midtjyllands bestyrelse ønsker et særligt fokus på rekruttering af unge (16-25 årige). I starten af voksenlivet er sociale holdepunkter vigtige, ligesom udfordringer, læring/karriere er vigtige motiver, som passer godt overens med DGI's idegrundlag og værdier.

Dette har vi i DGI Midtjylland erfaret med den internationale Idrætslederuddannelse (IILU), hvor unge tiltrækkes af udfordringer og læring og motiveres af det fællesskab der bliver skabt.

I DGI Midtjylland har vi en særskilt strategi for, hvordan vi skaber og opretholder et netværk af unge talenter, samtidig med at de stadigvæk bevarer deres tilknytning til de lokale idrætsforeninger. Netværket arbejder ligesom alle andre ansatte og frivillige med at opfylde visionen "Bevæg dig for Livet".