Årsmøde 2018 - DGI Midtjylland

Kort nyt fra årsmødet lørdag 21. april 2018

årsmøde 2018-oplæg.JPGFra venstre Mogens Kirkeby, Charlotte Bach Thomassen og årsmødets dirigent Dorthe With.

Valg:

Lars Engeborg blev genvalgt som formand og Daniel Andersen, Frits Vistisen og Lis Kaastrup Jensen genvalgt til bestyrelsen. Du kan se bestyrelsen herunder og præsentation af de fire kandidaterne her til højre på siden.

Regnskab og Budget:

Direktør Ole T. Sørensen præsenterede tallene:

Der har i 2017 været indtægter på 25.260.549 kr. Udgifter på 24.819.704 kr. = et nettooverskud på 440.845 kr.

For 2018 er der budgetteret med et overskud på 253.000 kr.
Se årsrapport og budget til højre på siden.

Gæsteoplæg:

De to formandskandidater til DGI's formandspost på landsplan, Charlotte Bach Thomassen og Mogens Kirkeby, gav hver deres bud på DGI's hovedopgaver.

Charlotte Bach Thomassen fremhævede sagen med Inge Precht, Sunds som en stor sejr for DGI og et godt symbol på at stå sammen. Hun femhævede også vigtigheden af, at fortælle den gode historie om, hvad man får ud af at være frivillig.

Mogens Kirkeby nævnte bla. at DGI er blevet mere synlige og han ser gerne, at flere kommer til at deltage i den idrætspolitiske debat.

Begge var selvfølgelig også optaget af "Bevæg Dig For Livet", og hvordan DGI i samarbejde med foreningerne får opfyldt målene.

Foreningsinspiration:

Ud over den formelle dagsorden var der foreningsinspiration fra tre foreninger,

Viborg Floorball Klub - 100 nye kvinder med til Floorball
Gødvad GIF, - 20 nye frivillige på en sæson
KLG Håndbold - 75% flere ungdomsmedlemmer og 50% flere frivillige