Program Silkeborg Cykelfestival

Her kan du se, hvad der sker af spændende aktiviteter under Silkeborg Cykelfestival fra 28. august til 12. september.

Lørdag 28. august - Stort åbningsarrangement på Bindslevs Plads kl. 10.00 - 14.00

Silkeborg Cyklistfestival skydes i gang med et stort åbningsarrangement med musik for børn og voksne, cykelindslag og festivalstemning.

  • Kl. 10.00 – 12.00 Musikgruppe – Ann og Aberne
  • Kl. 10.00 Ladcykeltræf
  • Kl. 11.45 Åbning ved Hans Okholm
  • Kl. 12.00 Cykelforhindringsbane
  • Kl. 12.15 – 14.00 Manana Duo spiller

Her vil være boder fra Idræt om Dagen, Cyklistforbundet, Omnium Cykler, Kærshovedgård cykelværksted, Silkeborg kommune.

Forplejning fra La Casita og frugt fra Kvickly.

Mandag 30. august

  • KL. 8.00 - 14.00 Skolecykling på Virklund Skole

Silkeborg Cykelfestival er i dag på Virklund Skole, hvor indskolingsklasserne har et cykelforløb med Dansk Skolecykling.

Tirsdag 31. august

  • Kl. 8.00 - 14.00 Skolecykling på Bryrup Skole

Silkeborg Cykelfestival er i dag på Bryrup Skole, hvor indskolingsklasserne har et cykelforløb med Dansk Skolecykling.

  • Kl. 14.00 - 16.00 Tandemcykling ved Sydbyhallerne på Jernbanevej

Tandemcykling er et nyt træningstilbud for blinde og svagsynede med Idræt om Dagen.

Træd til giver mulighed for at træde i pedalerne og mærke vinden i kinderne, når vi suser afsted på tandemcyklerne.

  • Kl. 15.15 Cykeltur – 100 km for Mental sundhed/Silkesind

Onsdag 1. september

  • Kl. 8.00 - 14.00 Skolecykling på Kjellerup Skole

Silkeborg Cykelfestival er i dag på Kjellerup Skole, hvor indskolingsklasserne har et cykelforløb med Dansk Skolecykling.

  • KL. 9.00 - Supercyklisterne  fra Idræt om Dagen cykler sydpå over Vrads, Hjøllund og retur via Den Skæve Bane

Startsted: Dalgas Gade. Turleder: Verner Nielsen (29794320). 

  • Kl. 17.00 – 18.30 - Museum Silkeborg har cykeltur for børn (8-12 år ifølge med voksne) - Tilmelding nødvendig på gke@museumsilkeborg.dk

Har du lyst til at gøre dig og dine børn klogere på de skjulte historier, der gemmer sig i Silkeborg Vesterskov?

Så kom med i fortidens fodspor i børnehøjde, hvor vi ser på spor fra jernalderen, adelige jagtområder og gravhøje fra bronzealderen.

Vi skal prøve at forestille os, hvordan livet i skoven har været gennem tiderne, lege og selvfølgelig cykle.

Turen er ca. 4 km og går gennem mellemsvært terræn.

Både børn og voksne skal anvende cykelhjelm, og vi anbefaler at cykle på en mountainbike.

Torsdag 2. september

  • Kl. 8.00 - 14.00 Skolecykling på Klippen Voel

Silkeborg Cykelfestival er i dag på Klippen Voel, hvor indskolingsklasserne har et cykelforløb med Dansk Skolecykling.

  • Museum Silkeborg åbner historisk cykelrute 

Kunne du tænke dig at kombinere en cykeltur rundt om Silkeborg Langsø med spændende fortællinger om Silkeborgs historie?

Så kan du fra 2. september 2021 hoppe på cyklen med din smartphone i lommen og tage på en kør-selv-cykeltur.

Museum Silkeborg har lavet en godt 11 km lang cykelrute, delvist gennem byen, delvist gennem fantastisk natur, hvor der vil være ti stop undervejs ved vigtige historiske steder.

Her kan du via din mobiltelefon høre museumsinspektør Karen Rysgaard og forskningschef Nina Helt Nielsen begejstret fortælle om alt lige fra stenalderjægernes 9.000 år gamle bopladser til gavlmaleriet ”Kamphaner” fra 1996.

Der er også mulighed for at dele turen op i to ved at krydse Viborgbroen.

  • Kl. 9.30 - 12.00 - Museum Silkeborg - guidet tur i Vesterskoven

Tag med i fortidens fodspor på vores guidede cykeltur forbi bl.a. bronzealderhøje, en jernalderslaggedynge og gennem et af Danmarks største bevarede marksystemer fra jernalderen.

Turen er på ca. 8 km og foregår på skovstier og stedvist på det blå MTB-spor.

Der vil være stop undervejs med fortællinger om de mange forskellige fortidsminder langs ruten og i området.

Husk derfor at have tøj på, som du både kan bevæge dig i, men også holde varmen i, når vi står stille.

Cykelhjelm er et krav, så medbring både cykel (gerne med brede dæk) og hjelm.

Turen er gratis. Tilmelding via e-mail til forhal@museumsilkeborg.dk (maks. 20 pladser).

Mødested: p-pladsen ved Silkeborg Bad

  • Kl. 10.00 Virklund cykler med start fra Virklund Kirkes P-plads

Turen er på 25-30 km med indlagt pause. Turleder: Ib Andersen

  • Kl. 17.00 Sydbyens Aktivitetsråd – Cykeltur til Trodhøj i Sminge

Vi cykler ad den nye Nordskovvej og via banestien til Resenbro, og herfra ad banestien til Sminge, hvor vi bestiger Troldhøj og hører historien om de trolde, der bor i højen.

Prisen er 25 kr. incl. en sandwich og en vand.

Tilmelding: Mobilpay 25 kr. til 23614267 senest d. 31.8

Fredag 3. september

  • Kl. 8.00 - 14.00 Skolecykling på Lemming Friskole

Silkeborg Cykelfestival er i dag på Lemming Friskole, hvor indskolingsklasserne har et cykelforløb med Dansk Skolecykling.

Lørdag 4. september

  • Kl. 10.00 - 15.00 Stort arrangement med Vestjyllands Forsikring - Sikker trafik i børnehøjde på Bindslevs Plads 

Vestjylland Forsikring inviterer børn og voksne til sikker trafik dag i samarbejde med Børnenes Trafikskole og Cykelfavoritten i Silkeborg.

Tegnekonkurrence - tegn en trafiktegning og vind en cykel (t.o.m. 12 år)

Cykelværksted i Bamse Betjents politigård – Cykelfavoritten laver GRATIS cykeltjek af dit barns cykel (t.o.m. 12 år)

Prøv førerhuset på den oppustelige brandbil og bliv klogere på blinde vinkler og højresvingsulykker

  • Kl. 11.00-11.30 Sang på scenen og billeder med Bamse Betjent, Børnenes Trafikskole. De første 50 børn, der får et cykeltjek, får en GRATIS trafikvest.

Cykelforhindringsbane bliver opstillet ved arrangementet af Dansk Skolecykling.

kl. 10.00 - 13.00 Virklund Skole – Cykelfix dag.

Har I styr på cyklen?

Kom og få den køreklar til den mørke tid på Virklund skole.

Der er mulighed for at få renset og smurt cyklet, samt få monteret reflekser o.a. der gør at cyklen er helt lovlig og klar.

Dagli’ Brugsen sponsorer is, og Cykelfavoritten står klar med ekspertise og gode råd.

  • kl. 10.00 - 16.00 Cykeludflugt til Vrads

Vi cykler ud i Landskabet, litteraturen og lokalhistorien. Mød forfatter og fortæller, Palle Kousgaard i den Gamle Køb¬mandshandel i Vrads

Mødested: Jorn Museum kl. 10.00 - Retur kl. ca. 16.00

Sværhedsgrad: Familietur, ca. 2x20 km

Forplejning: Medbring selv madpakke, eller i Vrads Købmandshandel.

Turleder: Richardt Hegelund, tlf. 29 89 24 60

Tilmelding: Receptionen@Museumjorn.dk

Det er gratis at deltage.

Mandag 6. september

"Alle Børn Cykler" på skolerne starter

"Vi cykler til arbejde" kampagne starter

  • Kl. 17.00 Cykeltur til Lemming Bakker og Værkeriet

Kom med på en sensommer-cykeltur, hvor vi cykler ad Kejlstrupvej og blandt andet kommer til de smukke, men for de fleste ukendte, Lemming Bakker.

Vi skal besøge det spændende kultursted ”Værkeriet”, hvor vi bliver mod¬taget af en af de aktive. Han vil fortælle lidt om tankerne bag stedet og lidt om landsbyliv.

Værkeriet sørger for lidt forplejning. Derfra cykler vi tilbage til Silkeborg.

Turen er på ca. 22 km, der er et par bakker, men vi venter på hinanden, så alle kan være med.

Turleder er Jørn Rye Rasmussen, tlf. 30 32 60 29.

Tilmelding: Mobilepay 25 kr. til 87935

Tirsdag 7. september

  • Kl. 13.15 Cykeltur med Mænds Mødesteder

Læs mere via linket her.

  • Kl. 14.00 - 16.00 Tandemcykling ved Sydbyhallerne på Jernbanevej

Tandemcykling er et nyt træningstilbud for blinde og svagsynede med Idræt om Dagen.

Træd til giver mulighed for at træde i pedalerne og mærke vinden i kinderne, når vi suser afsted på tandemcyklerne.

  • Kl. 15.15 Cykeltur – 100 km for Mental sundhed/Silkesind

Onsdag 8. september

  • Kl. 9.00 Cykeltur med Idræt om Dagen forbi Gødvad og Svostrup Kirke

Mødested: Jysk Arena kl. 9

Turleder: Torben Friis, tlf. 42 42 39 96

Torsdag 9. september

  • Kl. 10.00 Virklund cykler med start fra Virklund Kirkes P-plads

Turen er på 25-30 km med indlagt pause. Turleder: Ib Andersen

Søndag 12. september

  • Kl. 9.30 Julsø Rundt – Stor familiecykeltur for alle aldre

Start i Indelukket enten kl. 9.30 eller 10.30 (valgfri). Løbet er ca. 40 km.

Tilmelding foregår til idratomdagen@silkeborg.dk senest onsdag d. 8. september.

Pris: 50 kr. (børn under 14 år gratis) – betales ved udlevering af startkort fra kl. 9.00.

Programmet bliver løbende udvidet og opdateret. Hold øje med siden her.