DGI's Internationale Idrætslederuddannelse (IILU)

En oplevelse for livet med idræt i en anden verden.

Det sker på uddannelsen

DGI's Internationale Idrætslederuddannelse (IILU) er for dig, der har lyst til at rejse og samtidig styrke din personlige udvikling og gøre dig til en bedre træner og leder. 

Gennem uddannelsesforløbet skal du på et spændende praktikophold i udlandet, enten:

  • I det nordlige Ghana, hvor vi i små landsbyer laver idrætsevents i samarbejde med unge ghanesere fra projektet ”Sport as a tool for Development”
  • På DGI Skibet til Filippinerne, hvor vi laver idrætsevents på små isolerede øer i det Filippinske øhav.

Se mere om praktikken under links til Ghana og DGI Skibet her til højre på denne side.

Uddannelsen har skubbet grænserne for, hvad jeg selv troede var muligt for mig at opnå. Det har styrket min selvtillid og givet mig troen på, at der er så meget, som er muligt.

Ane, deltager på IILU 2016, Ghana

Mål med uddannelsen

  • Gøre dig omstillingsparat i en foranderlig verden
  • Gøre dig til en bedre og stærkere leder/instruktør/træner i din lokale forening
  • Lære at samarbejde med andre kulturer
  • Øge dit initiativ og din ansvarsbevidsthed
  • Styrke din lyst til at håndtere pressede situationer
  • Gøre dig til en fleksibel programplanlægger
  • Icebreaker/igangsætter
  • Gøre dig i stand til at udføre større og mindre sportsevents
  • Opgradere dit CV

Hvad er IILU?

DGI’s Internationale Idrætslederuddannelse (IILU) er en uddannelse for unge mellem 18 og 30 år. Uddannelsen afsluttes med et praktikophold i enten Ghana eller Filippinerne. Her forbinder du en idrætslederuddannelse med en grupperejse for unge.

I Ghana og Fiilippinerne kommer du ud i små landsbyer eller på småøer, hvor du sammen med lokalbefolkningen laver idrætsevents for børn. Her udfordres du på, at børnene oftest ikke kan engelsk, så formidlingen derfor må foregå med kropssprog. Se mere under praktikkerne.

DGI Midtjylland har allerede tilbudt DGI’s Internationale Idrætslederuddannelse syv gange med stor succes. Vi kan love foreningerne, at trænerne/instruktørerne får et boost i deres undervisning. De får lov til at sparre med erfarne trænere fra andre sportsgrene og lærer dermed alternative metoder at undervise på. Dertil får underviserne selvfølgelig en oplevelse for livet under fremmede himmelstrøg.

Varighed

Kurset løber over følgende fire weekender i 2017:

  • Weekend 1: 24-25 februar
  • Weekend 2: 31 marts - 1. April
  • Weekend 3: 19-21 maj (vi skal mødes noget af weekenden)
  • Weekend 4: 1-2 september

Der vil endvidere være to aftener (d. 7. juni samt en aften i uge 17).

Praktikforløbene har afrejse i begyndelsen af juli og har en varighed af 3 uger.

Pris for kurset

Pris med DGI-tilskud for foreningsdeltagere 4.500 kr. (ekskl. praktikophold i udlandet).
Pris uden DGI-tilskud 6.800 kr. (ekskl. praktikophold i udlandet).

Pris for praktikken: (yderligere oplysninger til højre)

Ghana: 14.900 kr.
DGI Skibet Filippinerne 21.800 kr.

Du har mulighed for at høre mere om det spændende uddannelsesforløb på infomøde, som vi holder tre steder i januar. Tilmeld dig via links her til højre på siden.

Tilmelding:

Senest 18. feb. 2017www.dgi.dk/201706703000 - tilmelding skal foregå via foreningen.
Tilmelding til praktikforløbene i Ghana og Philippinerne sker kort tid efter kursusstart.

 

Se film

Vil du se mere om opholdet i Ghana, se https://www.youtube.com/watch?v=upNDWy4xL2c
Vil du se mere om opholdet på DGI Skibet, se https://www.youtube.com/watch?v=R4TSCXKoQRI