Har du en god historie til Landsstævnet i Svendborg 2022?
Til L2022 er en masse nordjyske journalister til stede, som alle sammen søger lige præcis JERES gode historie. Det kan være en personlig historie, sjov fortælling om jeres hold eller noget helt tredje. Vi opbygger casebanken - men vi har brug for din hjælp.
Din historie kunne f.eks. være:
- Er I 3 generationer afsted til L2022?
- Kører du på cykel fra Nordjylland til Svendborg?
- Mødte du din kæreste/kone/mand til et Landsstævne?
- Var du tilstede under Landsstævnet sidste gang det var i Svendborg?
- Er det dit første Landsstævne?
- Er det dit 10. Landsstævne?
- Skal du prøve en idræt til Landsstævnet, du aldrig havde troet du skulle prøve?
- Skal du fejre sølvbryllup til Landsstævnet?
Send din historie ind. Vi tager kontakt til dig, hvis der er brug for en yderligere uddybning.
Hvis din case bliver valgt af et eller flere medier, så vil vi forsøge at ringe til dig under Landsstævnet.