Vi kan hjælpe jeres forening

Har i brug for et pust inspiration, lidt sparring - eller er I gået i hårknude? Tag fat i en af vores foreningskonsulenter og få en snak om hvordan vi sammen kan komme videre eller inspirere hinanden.

Idrætsaktivitet og konsulenthjælp

De enkelte idrætter har en bred vifte af tilbud om stævner, kurser, turneringer og andre aktiviteter, der alle er af høj kvalitet og fleksibelt tilpasset foreningernes ønsker og behov.

Vores idrætskonsulenter har alle stor viden om aktiviteterne og er altid klar til at hjælpe med at udvikle idrætten med tiltag som er oppe i tiden - eller hjælpe med at imødekomme eksisterende behov. Vi kan hjælpe med at planlægge, igangsætte og afholde aktivitet, så der altid er nye og spændende tilbud til idrætsudøvere i Nordjylland.

Organisering og udvikling 

Har I brug for at lave en ny organisering, eller andre øjne på, hvordan man kan gribe foreningsarbejdet an, så det bliver nemmere og sjovere, så har vores foreningskonsulenter et godt bud. De er vant til at arbejde med og udvikle foreningslivet, så de arbejdsgange, der er i bestyrelsen bliver nemmere og tager kortere tid. 

Det handler ikke altid om at lave de store omvæltninger, men små tiltag kan betyde en verden til forskel.

Helle Glyø, Foreningskonsulent

Uddannelse

Der er ingen undskyldning for at holde instruktører, trænere og bestyrelsesmedlemmer hjemme fra kurser. Vi tilbyder både kurserne og et stort økonomisk tilskud, så jeres instruktører, trænere og ledere får uddannelse med et højt fagligt indhold til rabatpris.

Vi kan arrangere lokale kurser som er målrettet Jeres behov. Der er mulighed for at arrangere kurser i alle vores idrætter, eller ledelseskurser for bestyrelser.

IT- Værktøjer

Når din forening er medlem i en DGI landsdelsforening får I mulighed for at købe adgang til en fordelagtig pris til en række it-systemer, der kan lette foreningsarbejdet - heriblandt f.eks. conventus. 

Læs mere om de digitale medlemsfordele her.

Forsikringer og Jura

Alle foreninger i DGI er omfattet af en forsikringsaftale med Tryg. I aftalen indgår ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, kollektiv ulykkesforsikring, retshjælp og kollektiv rejseforsikring. Alle foreninger i DGI kan gratis stille juridiske spørgsmål til os. Der er ikke tale om egentlig sagsbehandling men juridisk rådgivning.

Billige materialer

DGI Butikken tilbyder inspiration til jeres idræt i form af bøger, hæfter og undervisningsmateriale. Butikken har også gaveartikler, sangbøger m.v. Har I brug for at få trykt flyers, plakater mv. er der gode priser at hente her.

Fonde

DGI har fonde og puljer med penge, som foreninger kan søge når I vil sætte nye aktiviteter i gang.

Viden

I magasinet UDSPIL der udkommer 9 gange om året kan du som bestyrelsesmedlem eller instruktør i en forening læse en række artikler og reportage om idrætsrelevante temaer.

Tank ny viden og inspiration til foreningsarbejdet på emner som ledelse, udvikling, økonomi, skat, lovstof, regler, forsikringer, integration og forebyggelse I vores omfattende vidensbank.

Trænerguiden er din nemme genvej til kvalitetstræning i hverdagen. Her finder du relevante øvelser og lege som kan gøde den daglige træning mere varieret.