Peter Otto Yde Thomsen

Kandidat til formandsposten i DGI Nordjylland

CV - relevant for formandsopgaven

Alder: 44 år

Bopæl: Aars

Skoleleder på Mariagerfjord Idrætsskole, Privatskole for 0.-9. klasse

Frivillige hverv

2017-nu            Bestyrelsesmedlem Himmerlandscentrets Idrætsefterskole HCI

Bestyrelsesmedlem af Idrætscenter Østermarken 2014-2019. ICØ overgik i 2014 til selvejende Institution.

Var medstifter af en ny fitnessforening i idrætscenteret IØ fitness.

Pt. er jeg i en arbejdsgruppe under ICØ, hvor vi ønsker at bygge et nyt springcenter i Aars.

Siden 1993 har haft flere frivillige udvalgsposter i DGI f.eks.

Udvalgsmedlem i 2. hovedkreds i DGI Svendborg Amt

Landsunderudvalgsmedlem i DGI gymnastik med efterskolesamarbejde

Udvalgsmedlem i gymnastikudvalget i DGI Nordvest

Drengeudvalg i DGI Himmerland

1991-2020         Træner i gymnastik fra børne/begynder niveau til elite (10 år på rep. holds og konkurrence niveau). Fik i 2016 DGI 25 års nålen.

Uddannelse:

2015-2017       Master I Business Administration, MBA, Master in Corporate Entrepreneurship

2013                    Mini MBA’en, DIP ved Probana buiness school

2007-2009         Projektlederuddannelse ved Mannaz

2000-2004         Læreruddannelse ved Aalborg seminarium

Arbejde

2004-2018         Ansat i DGI med forskellige ledelsesopgaver:

2015-2017 Leder af de frivillige til DGI landsstævne 2017 i Aalborg.

2009-2018 Opbygning af DGI Nordjylland projekt- og udviklingsafdeling

2005-2009 National projektleder for gymnastikkaravanen.dk

2004-2009 Idræts- og foreningskonsulent i DGI Nordjylland

2003-2004         Timelærer på Nordjyllands Idrætshøjskole

Lærer på Skyum Idrætsefterskole (1998-2000) og HCI (2000-2003)

Idræt (for tiden)

Floorball i Haubro IF (Haubro Tigers)

Kører MTB og løber

Instruktør TeamGym Himmerland i Aars Gymnastikforening

Hvilken rolle ser du, at DGI Nordjylland skal spille overfor de nordjyske foreninger?

Ovenstående spørgsmål sætter præmissen for, at DGI er en ting og foreningerne er en anden ting, hvilket ligger langt fra min bevidsthed. Prøv at forestille dig DGI uden foreninger? For mig er DGI Nordjylland nemlig foreningerne og de frivillige. En samlet bevægelse, hvor vi deler værdier, glæder og sorger og har det fokus, at vi vil hinanden på kryds og tværs. I forhold til formandsposten i DGI Nordjylland, så ser jeg den, som formand for foreningerne og de frivillige og ikke bare en formandspost for DGI frivillige og nogle medarbejdere. Det er en helt central pointe, der er vigtig at få kommunikeret og som jeg gerne vil stå på mål for og gerne vil gøre til et omdrejningspunkt for fremtidige beslutninger. DGI skal være en bevægelse, hvor mange med stolthed kan kalde sig for ”DGI’ere”.

Når det er nævnt, så er det vigtigt, at DGI har nogle betragtninger på, hvor DGI kan være med til at gøre den største forskel sammen med foreningerne

  • DGI skal kunne tilbyde centrale værktøjer og sparring til foreningernes drift og organisering. Det kan være, hvordan en forening bedre får markedsført sig, om organisationen trænger til et løft eller at der er trænere/instruktører, der skal have et kursus/uddannelse
  • DGI skal være brobygger på ideer og viden fra forening til forening eller fra en større undersøgelse fra universiteterne.
  • DGI skal afprøve ideer og projekter, der kan aktivere nye målgrupper eller skabe ny viden for flere.
  • DGI skal bevidst samarbejde, hvor det giver mening. Foreningslivet har brug for stærke samarbejdspartnere, dog ikke for enhver pris. Kommunerne er centrale samarbejdspartnere, der de senere år er begyndt at rykke på sig. Kommunerne vil mere end den traditionelle tilgang omkring økonomisk støtte og faciliteter. Dette skal DGI udnytte, så foreningerne får endnu flere muligheder.

Hvilke store udfordringer ser du for foreningslivet i de kommende år?

En forenings største ressource er frivillige og ikke penge eller noget som helst andet. Så længe jeg kan huske og har været med i en forening, så har rekruttering og fastholdelse af frivillige på alle planer været en kerneopgave og dermed også en forenings største udfordring. Alle foreninger kommer med tiden i en frivillig udfordring. Det skal vi være ærlige omkring. Omvendt, når det bare kører, så vil alle være med i en succes.

En anden udfordring for foreningerne er, at skabe de tilbud som medlemmerne eller kommende medlemmer ønsker. At man som forening både holder fast i sig selv, sine værdier og traditioner, og samtidig tør sætte nyt på programmet. Hvordan finder man de trænere/instruktører, der kan lave det nye?

Den tredje udfordring, som jeg oplever flere kæmpe med er: medlem eller kunde i en forening. Jeg tror, rigtig mange bestyrelser har mødt de medlemmer, der tror, de er kunder. Hvor vægten i større grad bliver lagt på at modtage frem for at give. Hvis man som forening ikke er bevidst om denne udfordring og tænker i, at kommunikere foreningens værdier og arbejdsmetoder, så kan det tage pusten for selv den bedste frivillige i en forening.

Den fjerde og sidste udfordring er, at vi som foreninger skal være skarpe på, at der nu kommer en generation, hvor foreningskulturen ikke nødvendigvis overleveres fra generation til generation. Hvor f.eks. datter går i et kommercielt idrætstilbud sammen med mor eller far og dermed ikke bliver præsenteret for den lokale idrætsforening. Dette kan skabe et kulturskred omkring værdien af den frivillige forening, der kan blive en udfordring på sigt.

Overordnet ser jeg ikke de kommercielle idrætsaktører som f.eks. private fitnesscentre som udfordringer, selvom jeg har oplevet mindre lokale konflikter. Jo flere der kan gøre nordjyderne aktive jo bedre og rigtig mange bruger jo det bedste fra begge verdener, når det lige passer ind i ens hverdag.

Hvilke store muligheder/potentialer ser du for foreningslivet de kommende år?

Der er rigtig mange muligheder for foreningslivet. Hvis der er en ildsjæl, så kan rigtig meget ske.

Her vil jeg sætte fokus på tre store potentialer:

  • At foreninger er rum til fordybelse og et sted, hvor der er tid til den enkelte – et frirum til træning og dygtiggørelse i stærke forpligtigende fællesskaber.
  • Ungemiljøer med fokus på de unge og ikke talentet
  • Samarbejde med andre foreninger

Mulighederne i den frivillige sektor skal være anderledes end det nordjyderne møder andre steder. Foreningerne må ikke få for travlt eller tænke for effektivt i deres idrætsaktiviteter, da hverdagen er fyldt med travlhed for familierne. Der skal være tid, til at se den enkelte og der skal tænkes i en balance mellem tid og det forpligtigede. Alle undersøgelser viser, at vi som individer træner mere, hvis der er nogen, der venter på en.

En anden mulighed ligger også, når foreningerne får øje på de unge og ikke på talentet. Her tænker jeg især på de unge medlemmer, hvor fokus skal være på ungemiljøer frem for talentudvikling og førstehold. Det er svært for en forening i et mindre lokalsamfund at skabe et ungdomsmiljø, så hvorfor ikke skabe det sammen med andre foreninger? Her er der allerede mange gode eksempler, men der er desværre også det modsatte, hvor unge stopper. Måske stopper de, fordi de møder alt mange af de krav i foreningerne, som de også møder alle andre steder f.eks. i skolen?

Potentialet for samarbejde er stort. Samarbejdet skal række ud mod fælles mål, som man bedre kan nå sammen og måske slet ikke alene. Nordjyderne uden for foreningerne tænker mere i aktiviteter og personlige mål end den enkelte forening. Hvis man f.eks. vil have flere seniorer, så rækker de ud efter aktiviteten frem for foreningen. De foreninger, der ønsker flere seniorer kan derfor med fordel ”pulje” og markedsføre deres tilbud sammen for at nå bredere ud.